“Conflicting Convictions”: Konferencerapport fra IBTS, Amsterdam

DSC04262 DSC04253

Følgende er vel en tand off-topic, da bloggen her jo drejer sig om dansk baptistteologihistorie – og så alligevel ikke, for dansk baptistteologi har historisk været kædet ikke så lidt sammen med det, der foregik andre steder på kontinentet og i England. Det er for så vidt også aktuelt tilfældet, da danske baptister stadig har en vis tilslutning til IBTS (International Baptist Theological Study Centre) – også nu hvor seminaret er flyttet fra Prag til Amsterdam.

Det var i høj grad for at understøtte mine egne studier i dansk og kontinental baptisthistorie, at jeg den 3.-4. november deltog i konferencen ”Conflicting Convictions” – at mit paper ikke havde meget at gøre med dansk baptisthistorie, er en anden sag. Omtrent tyve deltagere var til stede ved konferencen om ”Conflicting Convictions”, som lå i forlængelse af årets ”Nordenhaug Lecture”, der denne gang havde amerikanske David Gushee i hovedrollen – Gushee er især kendt for sin teologiske etik, der blandt andet trækker på James McClendon, som er populær på IBTS. Mens Gushees foredrag vistnok handlede om, hvad vi bør forstå ved ”the sacred”, ”sanctity” og ”holiness”, havde konferencen til formål at belyse, hvordan baptister historisk såvel som aktuelt har håndteret forskelle og konflikter om grundlæggende overbevisninger, både i de enkelte menigheder og i forhold til det omgivende samfund.

Konferencen blev indledt af rektor Stuart Blythe, som fortalte om sine egne studier i de pædagogiske og didaktiske problemstillinger, som kan opstå, når teologisk undervisning berører overbevisninger, som er centrale for de lærendes identitet. Pointen var ikke nødvendigvis, at undervisere skulle have fløjlshandsker på, men at vi i hvert fald bør være opmærksomme på, at indlæringsprocesser kan vanskeliggøres af, at teologisk refleksion kan rokke grundlæggende ved folks tro. Det ved enhver, der har studeret teologi, filosofi eller noget lignende, men det gør det ikke mindre relevant at reflektere akademisk over, hvordan vi forholder os til det, pointerede Blythe.

Det første egentlige paper stod jeg for. Det handlede om, hvordan Hans Denck, Georg Klein-Nikolai og især Elhanan Winchester forsøgte at bygge bro mellem tilsyneladende paradokser og modsætninger i protestantisk teologi ved hjælp af former for bibelsk universalisme. Konflikten mellem Erasmus og Luther, luthersk ortodoksi og calvinisme samt arminianisme og calvinisme, om forholdet mellem Guds almagt, udvælgelse og menneskets fri vilje drejede sig ifølge nævnte personer om, hvorvidt Gud enten ville eller kunne frelse alle – og en løsning på konflikten var ifølge i hvert fald Klein-Nikolai og Winchester, at Gud både kunne og ville frelse alle. Det synspunkt var overraskende ukontroversielt blandt deltagerne på IBTS-konferencen, som altså tog godt imod undertegnedes paper.

Dernæst holdt Thomas Oye et oplæg om den hollandske baptistmissionær Gottlob Brückner (1783-1857), som var missionær på Java i Indonesien i midten af det 19. århundrede. Brückner kom oprindeligt fra en luthersk baggrund og lod sig døbe på Java med det resultat, at han mistede sin pension. Baptisterne var ikke et godkendt trossamfund – det var kun de hollandske reformerte, katolikker, lutheranere og mennoniterne, som imidlertid faldt i et med de reformerte. Brückner fik derfor også forbud mod at uddele sine traktater. Thomas Oye bemærkede, at selvom missionsaktiviteten i Østen havde elementer af liberal oplysningstro, syntes Brückner at havde medbragt en grad af social konservatisme fra sin lutherske baggrund. Den efterfølgende diskussion handlede i høj grad om, hvorvidt Brückner så sig selv i modsætning til kolonialismen eller om han anså det for et led i arbejdet med at vække de uomvendte.

DSC04362 DSC04257

Det sidste paper første dag blev præsenteret af Lee B. Spitzer under titlen ”Core Baptist Convictions and the Challenge of the Holocaust.” Spitzers paper handlede om, hvordan baptister i Europa og USA havde forholdt sig til nazismen og holocaust. Spitzer bemærkede, at selvom verdenskonferencen af baptister i Berlin i 1934 på forbilledlig vis havde afvist enhver form for antisemitisme og diskrimination på baggrund af race og religion – og den politiske totalitarisme som afgudsdyrkelse i strid med kristen personalisme – havde dette desværre ikke nogen stor betydning i praksis. Noget lignende gjaldt for de nordamerikanske baptister i Northern Baptist Convention (nu American Baptist Churches), der også udtalte sig kritisk mod nazismen, men på grund af et ønske om at løse problemerne diplomatisk ikke havde meget at sige, da krigen brød ud. Mere problematisk forholdt det sig i The Southern Baptist Convention, som endnu ikke havde taget afstand fra slaveri i sydstaterne (det skete vist først i 1990’erne) og stadig havde segregerede medlemskirker. Dette forhold gjorde det svært at udtale sig mod racisme, og det hjalp ikke, at en udbredt antisemitisme var til stede i SBC. Den afroamerikanske National Baptist Convention var imidlertid heller ikke meget for at udtale sig mod nazismen. For hvorfor skulle jøderne i Europa pludselig have så meget opmærksomhed, når afroamerikanere så længe var blevet undertrykt? Spitzer konkluderede, at selvom baptistkirkernes grundprincipper talte for kampen for religionsfrihed mod nazismen, var der altså en række forhold, der besværliggjorde baptisters entydige stillingtagen. En afsluttende pointe var, at Spitzer mente at kunne spore elementer af verdenskongressens resolution fra 1934 i Martin Luther King, Jr.’s ”I Have a Dream”-tale – Spitzer pointerede, at MLK, Sr. havde deltaget i WBA’s konference i Berlin. Det sker altså, at resolutioner får en virkningshistorie.

Første dag afsluttedes, som det jo er sædvanen på akademiske konferencer, med en ekskursion til byens centrum og besøg i nogle kirker, herunder den gamle engelske reformerte kirke samt et museum, ”Kirken under loftet”, en gammel katolsk huskirke fra dengang der var trosfrihed i det reformerte Amsterdam, på den betingelse at religionsudøvelsen foregik i hemmelighed.

DSC04283 DSC04326

Anden dag blev første foredrag holdt af Einike Pilli fra Estland under titlen ””Conflicting Reality in Church-Based Education. An Estonian Case Study.”. Forbundet af estiske baptistkirker er omtrent på samme størrelse som Baptistkirken i Danmark. Men i modsætning til BiD har de estiske baptister stadig et teologisk seminarium. Pilli talte om de udfordringer, der er forbundet med teologisk undervisning og bibelstudier i et samfund, der som det danske er stadig mere individualiseret og fragmenteret, og hvor alle mulige tilbud konkurrerer med kirken. Einike Pilli talte i den forbindelse blandt andet om mulighederne for fjernundervisning.

Et paper om et tema i samme boldgade blev efterfølgende holdt af en anden østeuropæer, polske Wojtek Kowalewski, under titlen ”Different Approaches to Culture and How it Affects Mission and Church Growth in a Post-Communist Context.” Kowalewski talte om, hvilke udfordringer der findes for baptister og andre protestanter i et Polen, hvor 90% af befolkningen tilhører den romersk-katolske kirke. Kowalewski har i mange år arbejdet med missiologi og har sammen med sin kone stiftet ”The Golden Apple Institute” (opkaldt efter det gyldne æble nævnt i Ordsprogene 25,11), som arbejder med uddannelse og coaching af kirkeledere. Kowalewski talte blandt andet om, hvordan en gammel baptistkirke i en middelstor polsk by havde lagt traktaterne på hylden og i stedet lavet et suppekøkken – med gode resultater.

Dernæst præsenterede skotske Graeme Clark et paper under titlen ”Text vs. Image: A Critical Analysis of the Visual/Verbal Divide (in Baptistic Churches).” Clark er præst i en baptistkirke i Skotland, men har også en fortid som professionel fotograf. Som akademisk teolog har han blandt andet arbejdet med hermeneutik. Clarks paper handlede om forholdet mellem tekst og billede, især i en liturgisk sammenhæng. Baptister har ofte delt den reformerte skepsis over for billeder i kirken, men de senere år har især de evangelikalt-influerede kirker overtaget brugen af billeder i forbindelse med prædiken og liturgi. Clark bemærkede det besynderlige i, at vi ofte blev udsat for kønne naturbilleder af rindende vand, uanset hvilke tekster og sange de blev sat i forbindelse med. Moderne protestanter mangler i høj grad fornemmelse for forholdet mellem billede og tekst. I den efterfølgende diskussion forklarede rumænske Parush Parushev, vicerektor ved IBTS, hvordan der i en ortodoks sammenhæng findes en klart kanoniseret symbolik i kirkeudsmykningen, som ikke kan adskilles fra den øvrige liturgiske oplevelse. Undertegnede nævnte Jacques Elluls kritik af billeder som noget, der umuligt kan erstatte det levende, talte ord.

DSC04357 DSC04361

Efter frokost holdt amerikanske Annette K. Mosher, en tidligere ”Fundamental Baptist”, nu mennonit med store sympatier for Dietrich Bonhoeffer, et oplæg under titlen ”For the Sake of the Earth: A Scriptural Review of Stewardship Theology.” Moshers oplæg tog udgangspunkt i Lynn Townsend Whites kritik af vesteuropæisk kristendom og dens betydning for det syn på naturen, som ifølge Lynn har ført til rovdrift og truende miljøkatastrofer. Problemet var, ifølge Lynn, den af skabelsesberetningen afledte opfattelse, at mennesket er skabt i Guds billede til at beherske naturen. Vi har brug for en ny religion eller for at reformere den gamle, mente Lynn. Mosher mente imidlertid at kunne finde ressourcer for et nyt syn på naturen i Det Gamle Testamente. Hun pegede på, at pagten med Adam og Eva netop kun gjaldt i Paradis og ikke efterfølgende. Efter syndfloden laver Gud ikke bare en pagt med Noah, men også med hele jorden, påpegede hun. At Gud kan indgå en pagt med jorden som sådan bør ikke overraske, da han jo også indgår en pagt med Abrahams ufødte børn, der ligesom jorden jo heller ikke kan svare. Guds pagt med jorden bør få os til at overveje, hvorvidt teologien kan lære af den såkaldte ”Gaia”-hypotese, mente Mosher, hvilket ville føre til en øget økologisk bevidsthed. Undertegnede blev ved den lejlighed beskyldt for at være barthianer (nok ikke helt ubegrundet), da jeg spurgte, om der dog ikke manglede noget i hendes flotte teologiske system, fx Jesus Kristus. Det førte til en ophedet diskussion.

Tilsidst talte Michael Peat under titlen ”’Which Body?’ Before ‘Which Changes?’: Unearthing Theological Differences Amongst Christians Considering Germ Line Genetic Modification.” Peat, som talte om, hvordan teologien burde forholde sig til optimering af menneskeracen ved hjælp af genmanipulation af arvelige gener, gik anderledes kristocentrisk til værks, idet han påpegede, at mennesket aldrig ultimativt kan opfattes som individ, men altid må forstås som en del af Kristi legeme – og der påpeger Paulus jo, at alle lemmer er lige vigtige, også, og måske især, de svageste. Peat nævnte en række eksempler, som skulle henlede vores opmærksomhed på, at det at have et handicap eller at have handicappede børn kunne opfattes som en gave såvel som en opgave. Diskussionen efterfølgende handlede blandt andet om, at den slags historier ikke kan bruges som argument i sig selv og at de mange historier om helbredelse i Det Nye Testamente også peger på, at handicap og sygdom ikke nødvendigvis er noget vi i sig selv skal fejre, hvis det kan helbredes.

Da jeg havde sagt farvel, tog jeg tilbage til mit slidte tre-stjerners-hotel ”Nieuw Slotania” i tyrkerkvarteret, hvor jeg så 10 minutter Jamie Oliver sammen med en australsk kok, som havde boet på vores 6-personers sovesal i flere uger, mens han ledte efter noget andet – hvorefter jeg tog ind til byen for at finde noget klassisk hollandsk mad. Det viste sig at være svært, men det lykkedes. Stegt lever med bacon og løg og Amstelpils er også godt i Amsterdam.

DSC04367 DSC04329 DSC04272 DSC04365 DSC04305 DSC04264

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *