Consortium of European Baptist Theological Schools (CEBTS) i Elstal 29. juni-2. juli 2016

DSC04938

Hvert andet år mødes undervisere, professorer og andre fra europæiske baptistseminarer for at diskutere spørgsmål af aktuel relevans for europæiske baptister. Undertegnede deltog med støtte fra Baptistkirken i Danmark.

I år foregik konferencen på de tyske baptisters teologiske fakultet i Berlin-forstaden Elstal. Temaet var ikke overraskende det kommende reformationsjubilæum i år 2017. Det grundlæggende spørgsmål var: “In which way is our Baptist Movement linked to or in tension with the Reformation in Europe in the 16 th century?”.

Uwe Swarat fra Elstal lagde ud med at give sit bud på hvilke områder moderne baptister står i gæld til Luthers teologi, og hvor de stadig kan hente ny inspiration – det var blandt andet toregimentelæren og retfærdiggørelseslæren, som Swarat dog mente ofte er blevet forstået lige rigeligt forensisk.

Spanske Fernando Mendez fortalte dagen derpå om reformationens betydning, eller mangel på samme, i Spanien, hvorpå Dr. Ian Birch fra Scottish Baptist College fortalte om de tidlige engelske partikularbaptisters ekklesiologi, som han sammenlignede med den lutherske. Derpå fortalte italienske Dario Monaco om situationen og lutherreceptionen i Italien, hvorefter undertegnede fremlagde et paper om hvordan baptister kan og bør forholde sig til den dobbelte arv fra reformationen.

Marion Carson fremlagede nogle religionspsykologiske overvejelser over romerbrevet, idet hun forsøgte at applicere et skel mellem intrinsisk og ekstrinsisk religion på en “ny Paulus”-læsning af forholdet mellem tro og (lov-)gerninger. Pointen var kort sagt, at Jesus var et moralsk forbillede for en “intrinsisk” religion, hvor vi retfærdiggøres ved trosgerninger (eller “trofasthed”). Hvad det så vil sige, at Jesus faktisk også er frelser, hvad retfærdiggørelse af nåde består i, og om skellet mellem intrinsisk og ekstrinsisk religion ikke i virkeligheden er mere aristotelisk end paulinsk, fik jeg ikke noget svar på. Dog blev det klart, at der ikke synes at være meget evangelium i “the new perspective on Paul”. Jeg anbefalede som sædvanlig en dosis Barth.

Dagen derpå fortalte Martin Rothkegel om lutherreception og lutherfejringer gennem tiden. En væsentlig pointe var, at der ikke historisk findes nogen forbindelse mellem Luthers antijudaisme og nazismens antisemitiske brug af Luther. Samtidig slog Rothkegel det fast, at den i dag populære påstand om en forbindelse mellem lutherdom, menneskerettigheder og demokrati heller ikke har noget på sig. Den moderne reception står snarere i gæld til DDRs brug af Luther ifm. jubilæet i 1983.

Derefter gik turen meget passende til Wittenberg.

Sidste dag talte Graeme Sparkes om “Reformation and Art” og gav sit bud på hvordan baptister kan lære af Luthers afbalancerede forståelse af billeders funktion i gudstjenesten. Det blev nævnt, at georgiske baptister anvender ikoner, blandt andet for ikke at virke for fremmedartede for en ortodoks kultur, mens Dario Monaco bemærkede, at netop oplevelsen af de billedfri italienske baptistkirker er befriende for mange italienere, der er vant til at blive begloet af utallige helgenstatuer i de katolske kirker.

Vi sluttede af med at diskutere i hvilken grad forsvaret for liberalt demokrati og menneskerettigheder kan opfattes som i naturlig forlængelse af evangeliet, eller om det skal forstås som en mere specifik del af baptisters historiske identitet. Der var enighed om, at vi ikke kan udlede en eller anden politisk idé af evangeliet, og at forsvaret for trosfrihed netop ikke er den del af historisk kristendom, men stammer fra frikirkebevægelserne. Derpå diskuterede vi, hvad det så vil sige at forsvare trosfrihed og menneskerettigheder som noget ikke-partikulært.

Der blev også tid til at kigge på relikvier i arkivet, herunder Julius Købners møbler, J.G. Onckens potage-ske, nogle hårlokker fra Onckens og Købners koner samt diverse småskrifter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *