I denne bacheloropgave undersøger Magnus Emil Fuch den såkaldte baptistsag og dens rolle i debatten om forholdet mellem stat og kirke i Danmark i midten af 1800-tallet. Opgaven tager sit udgangspunkt i de danske baptisters fremkomst i 1839, hvor bevægelsen – med gravør P.C. Mønster i spidsen – udfordrede den eksisterende religiøse orden og statskirkens krav om trosmæssig enhed.
Ved en gennemgang af samtidens offentlige debat belyses, hvordan baptisterne hurtigt kom til at spille en central rolle i større diskussioner om religionsfrihed, samfundsorden og statens ansvar. Opgaven følger, hvordan markante stemmer som biskop J.P. Mynster, teologen N.F.S. Grundtvig og politikeren D.G. Monrad forholdt sig til baptisterne og brugte baptistsagen til at fremføre vidt forskellige syn på kirkens og statens fremtidige forhold. Samtidig inddrages baptisternes egne skrifter og handlinger for at vise, hvordan de selv aktivt deltog i debatten.