Category Archives: Teologi

Søren Hansen: Om Udvælgelsen til Salighed (1869)

Soeren_Hansen_-_Om_Udvaelgelsen_til_Salighed_1869
Søren Hansen: Om Udvælgelsen til Salighed (Aalborg 1869)

Hen mod slutningen af 1860erne var spørgsmålet om udvælgelseslæren et hedt debatemne blandt danske baptister – som det blandt andet fremgår af konferenceprotokollerne her på siden.

Den reformerte eller partikularbaptistiske linje fra Hamborg og London stødte sammen med den mere arminianske eller generalbaptistiske linje, som blev forsvaret af P.C. Mønster, Niels Hansen, m.fl. I 1867 udgav Niels Hansen skriftet Om Frafald fra Naaden, hvori han forsvarede den opfattelse, at genfødte og troende kan falde fra nåden, hvis de af fri vilje beslutter sig for at forkaste deres frelse.

Blandt forsvarerne for en partikularbaptistisk opfattelse var, udover Julius Købner, baptistmissionær, murer og medforstander for menigheden i Aalborg, Søren Hansen (1819-1899), som før havde gjort sig bemærket med en smædevise mod ”Stats-, Folke- og Verdenskirken” samt skriftet En Lille imod en Stor, hvori han forsvarede sin smædevise.

I 1869 udkom så Søren Hansens Om Udvælgelsen til Salighed. Om det var på baggrund af Niels Hansens Om Frafald fra Naaden, at Søren Hansen udgav sit skrift til forsvar for en calvinsk udvælgelseslære er ikke klart, men i hvert fald er skriftet vendt mod det som Søren Hansen opfatter som en tendens i tiden til at lægge mere vægt på menneskets fri viljesudøvelse, end hvad Gud har gjort for mennesker uafhængigt af menneskers valg.

Continue reading Søren Hansen: Om Udvælgelsen til Salighed (1869)

"aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

DSC04572lavPinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm.

Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse.

Continue reading "aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

Stridsord imod Baptismen: Birkedal og Viborg vs. Rymker (1851)

rymkerSankt Hans dag, den 24. juni 1851, talte sognepræsterne Vilhelm Birkedal og K.F. Viborg for en forsamling af baptister i Stige på Fyn. Birkedal og Viborg kritiserede begge baptisternes dåbssyn og forsvarede et luthersk.

Kritikken blev besvaret den efterfølgende tirsdag, d. 27. juni, af baptistprædikant og missionær Frederik L. Rymker (1819-1884).

Alle tre taler blev efterfølgende trykt i Johannes Milos Officin i Odense.

Continue reading Stridsord imod Baptismen: Birkedal og Viborg vs. Rymker (1851)

P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

“[J]eg tror, der er noget om, at vi har undervurderet Daaben; den kirkelige Overvurdering har ført os til det.” (s. 19)

den_kristne_daab
P. Olsen: Den kristne Daab (København: Dansk Baptist Forlag 1907)

I denne korte afhandling fra 1907 diskuterer P. Olsen det lutherske dåbssyn (i skikkelse af en række samtidige lutherske teologer) over for baptisternes. P. Olsen afviser ikke overraskende en sakramental dåbsforståelse, men peger dog på, at dåben har en væsentlig funktion som bekendelseshandling. Dåben må derfor ikke undervurderes.

I første del afvises den lutherske opfattelse, at genfødslen skulle ske i dåben. Jesu ord til Nikodemus i Joh 3,5 (“Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige“) kan ikke i sammenhængen forstås som en påstand om dåbsgenfødelse (s. 6). Det eneste, der kræves for at få del i det evige liv, er tro, hvad Jesus da også forklarer umiddelbart efter i Joh 3,15.

Continue reading P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

A.P. Førster: Syndens Fremgang (1851)

A.P.Foerster_-_Syndens_Fremgang_s.1
København: Trykt i “Flyverpostens” officin 1851

“Dengang vor Frelser talte om at frigjøre Menneskene, bleve Jøderne forargede. Det krænkede deres Stolthed at blive fremstillede som Trælle: dog Trælle vare de; og saaledes er enhver Synder, hvor ubevidst han end er det, indtil Christus faaer ham frigjort. Og jo længere han befinder sig i denne Tilstand, jo mere bliver han besnæret, og jo mindre i Stand til at undflye. Synden er en Hersker, som ikke vil tillade sine Trælle at hvile, men driver dem altid fremad fra een Gjerning til en Anden, indtil den, naar den har fuldført sine Virkninger, frembringer Døden. Syndens Vei er en Vei, hvorpaa der ei kan staaes stille, en Slags steil Skrænte, paa hvilken ethvert Skridt giver en fremad-styrtende Kraft, indtil man naaer Enden.” (s. 1)

A.P. Førster var leder af de danske baptister fra 1848-1865. Førster havde studeret teologi hos The Primitive Evangelical Baptists i London, og udgav en række traktater. I Syndens Fremgang fra 1851 forklarer Førster i et ligefremt sprog hvordan mennesket er bundet af synden.

Continue reading A.P. Førster: Syndens Fremgang (1851)

Niels Hansen: Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens Hemmelighed afsløret (1870)

NielsHansen
Niels Hansen (1820-1897)

“Gud hjælper den, som hjælper sig selv; men jeg ved det, at denne Betragtning er uforenelig med Kalvinismen, der gjør Mennesket til en Maskine, som drives af uimodstaaelige Magter enten til Godt eller Ondt.” (Niels Hansen 1870, pp. 22-23)

Et centralt debatpunkt for danske baptister i midten af 1800-tallet var spørgsmålet om calvinismen, især dens udvælgelseslære. Med indflydelsen fra de hamborgske baptister gennem Julius Købner var denne blevet aktuel i Danmark. I forlængelse af landskonferencen i 1869, hvor sagen blev debatteret, udgav væversvenden Niels Hansen (“hedelærken”) et stært polemisk skrift mod Købner og calvinisterne.

Continue reading Niels Hansen: Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens Hemmelighed afsløret (1870)

Julius Købner: Fem breve til N.O. Føltved og menigheden i Aalborg om baptisternes trosbekendelse fra 1847 (1851-1852)

Nedenfor bringes fem breve af Julius Købner fra 1851-1852, som vidner om hans noget anstrengte forhold til O.N. Føltved og menigheden i Aalborg. Brevene findes i Baptistkirken i Danmarks arkiv i Tølløse og er transkriberede af Preben Mørch (kan også findes her).

koebner_tegning
Julius Købner 1840 Kultegning af G.W. Lehmann

Julius Købner (1806-1884) delte ikke den principielle modstand mod trosbekendelser, som kunne findes hos fx P.C. Mønster (1797-1870), stifteren af den første danske baptistmenighed. Således indførtes på forbundskonferencen i 1849 de hamborgske baptisters bekendelse fra 1847 i de danske baptistmenigheder og Købner gav sig efterfølgende til at oversætte bekendelsen til dansk. Menigheden i Aalborg var dog langtfra enig i trosbekendelsens indhold.

Continue reading Julius Købner: Fem breve til N.O. Føltved og menigheden i Aalborg om baptisternes trosbekendelse fra 1847 (1851-1852)

Julius Købner: Forbindelsen mellem Daab og Nadvere (1900)

koebner_daqb_nadver
Dansk Baptist-forlag. København: Chr. Birchs Bogtrykkeri 1900.

I denne korte afhandling forsvarede Julius Købner såkaldt lukket kommunion, altså at kun døbte medlemmer af menigheden skulle kunne deltage i nadveren. Indførslen af åben kommunion i oldkirken skyldtes, som så meget andet vranglære, den menneskelige ”følelse”, mente Købner – altså også et slag mod følelsesteologien (fx Schleiermacher) og den subjektivisme som baptister ellers ofte bliver sat i forbindelse med.

”Vi har allerede sagt, at skønt man mente at kunne finde Støtte for alt muligt i Guds Ord, saa kunde man dog ikke finde nogen Grund for den saakaldte „aabne
Kommunion”, fordi Skriftens hele Indhold saa tydeligt talte imod den. For et fordomsfrit Øje synes det derfor utroligt, at man i de senere Tider har kunnet finde noget i Guds Ord, som kunde give Anledning til Fremsættelsen af den nævnte Grundsætning. Men har den ikke sit Udspring fra Guds Ord, hvorfra er den da kommen? Vi svarer: fra den Kilde, som allerede har frembragt saa mange forbavsende Ting paa det aandelige Omraade, fra Følelsen.” (Købner, s. 3)

Continue reading Julius Købner: Forbindelsen mellem Daab og Nadvere (1900)