Kategorier
Konferenceprotokoller

"Gud tvinger os, det siger jeg reent ud!" De danske Baptist-Menigheders forenings-Conferents, holdt i Kjøbenhavn den 14de og 15de Oct. 1867

De_danske_Baptist-Menigheders_forenings-Conferents_holdt_i_Kjoebenhavn_den_14de_og_15de_Oct._1867_tilligemed_den_syvende_Forbunds-KonferentsMødet blev holdt i forbindelse med åbningsgudstjenensten i Kristuskapellet (nu Kristuskirken) på Nørrebro. Endnu engang var udvælgelseslæren og calvinismen blandt de centrale emner. Julius Købner ledte mødets forhandlinger og Niels Larsen skrev dem ned. Derudover var blandt andre Ryding, Rymker og Søren Hansen samt J.G. Oncken fra Berlin til stede som special guest.

Efter nogle korte bemærkninger om foreningskassens regnskab og missionens tilstand, diskuterer man ”En Liden mod en Stor”, et ”lidet Skrift” af Søren Hansen, hvori han havde genudgivet sin smædevise ”Stats-, Folke- og Verdenskirken”. Smædevisen havde skaffet Søren Hansen tre måneder i fængslet for brud på den paragraf i loven om pressens brug som senere blev til blasfemiparagraffen. I tillæg til smædevisen indeholdt ”En Liden mod en Stor” en del forklaringer og beskrivelser af sagens gang.

Kategorier
Konferenceprotokoller

"Nei, det er Guds frie Naade": De danske Baptist-Menigheders forenings-Conferents, holdt i Kjøbenhavn den 1ste Juni 1866

De_danske_Baptist-Menigheders_forenings-Conferents_holdt_i_Kjoebenhavn_den_1ste_Juni_1866
Udgivet i Nakskov 1866

Perioden fra 1850 til 1865, hvor A.P. Førster var leder for de danske baptistmenigheder, betegnes ofte som den “mørke periode” i danske baptisters historie (se Bent Hyllebergs indledning til Førsters breve 1984).

En af grundende er, at der kun afholdtes få konferencer. Den eneste konferenceprotokol fra perioden er fra konferencen i kapellet på Vandløse mark i 1863 (se her).

Efter Førster mistede sin missionsløn fra de engelske baptister i 1865, kom der dog andre boller på suppen. Julius Købner overtog lederskabet og i de følgende år blev der afholdt en række konferencer og detaljerede konferenceprotokoller, vist i de fleste tilfælde (hvis ikke alle?) redigeret af Niels Larsen og Søren Hansen, blev udgivet efter hver afholdt konference.

Kategorier
Lyrik

Julius Købner: Udvalgte amerikanske Negersange (1877)

Julius_Kobner_-_Udvalgte_amerikanske_Negersange_
Jubilæumssange. Udvalgte Amerikanske Negersange, oversatte og arrangerede til Koncertbrug af Julius Købner. Udførte ved Koncert i Christuskapellet. Ernst Lunds Bogtrykkeri (1877?)

Det er ikke nogen hemmelighed, at Julius Købner havde blik for kultur og værdsatte både musik og poesi. Til trods for i høj grad at være en lægmandsbevægelse skulle baptisterne ikke stå tilbage for andre kirkesamfund og verdslige tilbud, når det kom til kirkekulturens kvalitet. Købner arbejdede derfor også for at fremme baptisternes salmesang: ”Sangen er Himmelsproget. Det maa komme dertil, at naar Verden vil høre virkelig god og sjælfyldt Musik, maa den komme til Guds børn.”

Det er heller ingen hemmelighed, at Julius Købner var opfindsom og fremadsynet i sit missionssyn. Ikke desto mindre kan det dog overraske, at han allerede i slutningen af 1870’erne var med til at indføre gospelmusik i dansk kirkekultur.

Kategorier
Personer

Historien om Julius Købner

Julius_KöbnerAf Anders Damgaard, historiker, cand.mag.

I anledning af Julius Købners 200-års fødselsdag i 2007 bad Købnerkirkens menighed historiker, cand. mag. Anders Damgaard om at skrive en række artikler om Julius Købners liv. Det kom der otte artikler ud af, som første gang bragtes på Købnerkirkens hjemmeside (her, hvor du også kan læse mere om forfatteren og øvrige bidragsydere), og nu også her.

Kategorier
Teologi

Niels Hansen: Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens Hemmelighed afsløret (1870)

NielsHansen
Niels Hansen (1820-1897)

“Gud hjælper den, som hjælper sig selv; men jeg ved det, at denne Betragtning er uforenelig med Kalvinismen, der gjør Mennesket til en Maskine, som drives af uimodstaaelige Magter enten til Godt eller Ondt.” (Niels Hansen 1870, pp. 22-23)

Et centralt debatpunkt for danske baptister i midten af 1800-tallet var spørgsmålet om calvinismen, især dens udvælgelseslære. Med indflydelsen fra de hamborgske baptister gennem Julius Købner var denne blevet aktuel i Danmark. I forlængelse af landskonferencen i 1869, hvor sagen blev debatteret, udgav væversvenden Niels Hansen (“hedelærken”) et stært polemisk skrift mod Købner og calvinisterne.

Kategorier
breve Teologi

Julius Købner: Fem breve til N.O. Føltved og menigheden i Aalborg om baptisternes trosbekendelse fra 1847 (1851-1852)

Nedenfor bringes fem breve af Julius Købner fra 1851-1852, som vidner om hans noget anstrengte forhold til O.N. Føltved og menigheden i Aalborg. Brevene findes i Baptistkirken i Danmarks arkiv i Tølløse og er transkriberede af Preben Mørch (kan også findes her).

koebner_tegning
Julius Købner 1840 Kultegning af G.W. Lehmann

Julius Købner (1806-1884) delte ikke den principielle modstand mod trosbekendelser, som kunne findes hos fx P.C. Mønster (1797-1870), stifteren af den første danske baptistmenighed. Således indførtes på forbundskonferencen i 1849 de hamborgske baptisters bekendelse fra 1847 i de danske baptistmenigheder og Købner gav sig efterfølgende til at oversætte bekendelsen til dansk. Menigheden i Aalborg var dog langtfra enig i trosbekendelsens indhold.

Kategorier
Teologi Traktater

Julius Købner: Forbindelsen mellem Daab og Nadvere (1900)

koebner_daqb_nadver
Dansk Baptist-forlag. København: Chr. Birchs Bogtrykkeri 1900.

I denne korte afhandling forsvarede Julius Købner såkaldt lukket kommunion, altså at kun døbte medlemmer af menigheden skulle kunne deltage i nadveren. Indførslen af åben kommunion i oldkirken skyldtes, som så meget andet vranglære, den menneskelige ”følelse”, mente Købner – altså også et slag mod følelsesteologien (fx Schleiermacher) og den subjektivisme som baptister ellers ofte bliver sat i forbindelse med.

”Vi har allerede sagt, at skønt man mente at kunne finde Støtte for alt muligt i Guds Ord, saa kunde man dog ikke finde nogen Grund for den saakaldte „aabne
Kommunion”, fordi Skriftens hele Indhold saa tydeligt talte imod den. For et fordomsfrit Øje synes det derfor utroligt, at man i de senere Tider har kunnet finde noget i Guds Ord, som kunde give Anledning til Fremsættelsen af den nævnte Grundsætning. Men har den ikke sit Udspring fra Guds Ord, hvorfra er den da kommen? Vi svarer: fra den Kilde, som allerede har frembragt saa mange forbavsende Ting paa det aandelige Omraade, fra Følelsen.” (Købner, s. 3)

Kategorier
breve

Julius Købner: Revival of Religion in Denmark; Including an Account of the Rise and Present State of the Baptist Churches in that Kingdom (1841)

revival
London: Houlston and Stoneman 1841

I 1841 aflagde Julius Købner rapport til de engelske og amerikanske baptister om de danske baptistmenigheders velbefinende. Der står godt nok på omslaget at bogen er af J.G. Oncken, og intet sted fremgår det eksplicit, at den er skrevet af Købner. Beskrivelsen i første kapitel kan dog kun passe på Købner: “In the summer of 1839, at the suggestion of brother Oncken, I undertook a journey into Denmark, in order to establish a connection with these awakened Danes”, etc.

Det er interessant at Købners primære kritik af dansk kristendom (ikke mindst grundtvigianismen) lader til at gå på lutherdommens manglende forståelse for prædestinationen/udvælgelseslæren – ikke mindst taget i betragtning, at det netop synes at have været Grundtvigs angivelige prædestinationslære, der fik P.C. Mønster til at skille sig fra grundtvigianismen (jf. brevveksling med Enoch Svee).

Kategorier
Lyrik

Julius Købner: Das Lied von Gott – Ein Didaktisches Gedicht in Acht Theilen. Mit einer Einleitung und begründenden Anmerkungen (1872)

koebnergott

Julius Købners episke digt om verdens skabelse, historie og ende.

1. Schöpfung der Firsternenwelt.

2. Fall der Engel.

3. Schöpfung des Sonnensystems.

4. Fall der Menschen.

5. Die Geschichte.

6. Die Zeit des Antichrists.

7. Das tausendjährige Reich.

8. Die neue Erde.

Download (pdf)