Tidslinje

2001

Baptistkirken i Danmark

Det Danske Baptistsamfund skifter navn og bliver til Baptistkirken i Danmark.

1952

Baptisterne anerkendes af staten

Det Danske Baptistsamfund bliver anerkendt trossamfund. Privilegiet, som fulgte, var adgang til at forrette kir­kelige handlinger med borgerlig gyldighed. Pligten eller byrden, som fulgte med, var kirkebogsføringen.

1947

Baptisternes verdenskongres afholdes i Danmark

Danske baptister er værter for Baptisternes verdenskongres, der afholdes i KB-hallen i København under J.G. Onckens slogan “Every Baptist a Missionary”.

1913

P. Olsen udgiver Gennem tvivl

Under pseudonymet Johannes Bakkeby udgiver P. Olsen bogen Gennem tvivl – breve til to unge tvivlere.

1870

Første udgave af ‘Troens Stemme’ udkommer

Julius Købner udgiver sin længe ventede salmebog til de danske baptistmenigheder.

1867

Kristuskapellet indvies

Nordens første frikirke, Kristuskapellet (idag Kristuskirken), indvies den 14. oktober 1867.

1851

Danmarks første friskole indvies

Danske baptister åbner den første friskole i Gunderup sogn syd for Aalborg. Søren Hansen, baptistmissionær fra Aalborg, er lærer.

1849

Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Danmark får sin første demokratiske grundlov, som blandt andet sikrer tros- og religionsfrihed for danske baptister.

1848

Købner udgiver sit ‘Manifest til det tyske folk om den frie urkristendom’

Inspireret af samtidens politiske begivenheder udgiver Julius Købner Manifest des freien Urchristenthums an das deutsche Volk med krav om fuld trosfrihed.

1840

P.C. Mønsters ‘Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark’

Mønsters “Andragende om fuld Religionsfrihed for Danmark” blev forfattet den 16. juli 1840 i København og sendt til ’Den frie Stænderforsamling i Roeskilde’.

1839

De første danske baptister døbes i Lersøen

J.G. Oncken døber de første danske baptister ved solopgang den 27. oktober 1839. Tre dage efter stifes Daabsmenigheden i Kjøbenhavn med P.C. Mønster som forstander, ordineret af J.G. Oncken.

1836

Juliane og Julius Købner bliver baptister

Dansk-jødiske Julius Købner stifter i Hamborg bekendtskab med J.G. Onckens menighed. Købner, der var vokset op i en jødisk familie i Odense, var blevet døbt i den lutherske kirke i Hamborg (hvor han tog navneforandring fra Solomon til Julius), men blev nu, sammen med sin kone Juliane, døbt som baptist i Onckens menighed.

1833

Den første tyske baptistmenighed stiftes i Hamborg

Efter års ophold i England lader tyske J.G. Oncken sig døbe af amerikanske Barnas Sears. Oncken stifter efterfølgende den første tyske baptistmenighed i Hamborg støttet af partikularbaptister i London.

1793

William Carrey påbegynder sit missionsarbejde i Indien

William Carrey indleder sit missionsarbejde i Indien i den danske koloni Frederiksnagar, støttet af den danske konge. Carrey var inspireret af Andrew Fullers missionale nyfortolkning af partikularbaptismens udvælgelseslære.

1633

De første partikularbaptister

En gruppe engelske kongregationalister, herunder William Kiffim, John Spilsbury, Samuel Richardson, m.fl., danner deres egen menighed med en reformert teologi og et baptistisk dåbssyn. Dermed lægges grunden for såkaldte Particular Baptists.

1609

Den første baptistmenighed stiftes i Amsterdam

De engelske puritanere John Smyth og Thomas Helwys stifter den første baptistmenighed under deres eksil i Amsterdam. Inspirationen kom fra hollandske mennoniter og den nye baptistmenighed kom til at lægge grunden for såkaldte General Baptists.