I denne korte afhandling forsvarede Julius Købner såkaldt lukket kommunion, altså at kun døbte medlemmer af menigheden skulle kunne deltage i nadveren. Indførslen af åben kommunion i oldkirken skyldtes, som så meget andet vranglære, den menneskelige ”følelse”, mente Købner – altså også et slag mod følelsesteologien (fx Schleiermacher) og den subjektivisme som baptister ellers ofte bliver sat i forbindelse med.
”Vi har allerede sagt, at skønt man mente at kunne finde Støtte for alt muligt i Guds Ord, saa kunde man dog ikke finde nogen Grund for den saakaldte „aabne
Kommunion”, fordi Skriftens hele Indhold saa tydeligt talte imod den. For et fordomsfrit Øje synes det derfor utroligt, at man i de senere Tider har kunnet finde noget i Guds Ord, som kunde give Anledning til Fremsættelsen af den nævnte Grundsætning. Men har den ikke sit Udspring fra Guds Ord, hvorfra er den da kommen? Vi svarer: fra den Kilde, som allerede har frembragt saa mange forbavsende Ting paa det aandelige Omraade, fra Følelsen.” (Købner, s. 3)