Category Archives: Personer

N.P. Jensen

N.P. Jensen (1854-1895)

N.P. Jensen (1854-1895), der er blevet kaldt ”ideologen efter Købner”, blev døbt i baptistmenigheden i Snevre i 1867, men udvandrede med sine forældre til USA året efter. Fra 1875-1878 studerede han på Morgan Park. Her blev han fra 1880 lærer og senere rektor. Hans troslære kom til at præge uddannelse af danske baptistprædikanter langt ind i det 20. århundrede. I sin troslære, der aldrig blev trykt, men i stedet transskriberet af de studerende, skriver N.P. Jensen om bibelen:

”Hvorsomhelst Bibelens Indhold bliver sammenstillet og sammenlignet med Menneskets Samvittighed og Sjælens inderste Rørelser, opdages en fuldkommen Overensstemmelse. Alle Vegne finder Mennesket sin egen Historie skreven i Ordet, den er skrevet, førend Personen blev født, Billedet er leveret, førend Skikkelsen findes.

I lige Maade er det med alt, hvad den tilbyder at gjøre for Menneskets Oprejsning. Skarer af Vidner af alle Folk og Tungemaal hæve deres samstemmige Røst til Bekræftelse af dens Sandhed: at den har løst deres Gaade, sat dem i Frihed og aabnet Vejen til det tabte Paradis. Og en stor Mængde, som lig Apostelen Paulus have erfaret en øjeblikkelig, grundig og varig Forandring i deres indre og ydre Livsførelse, fastholde ligesaa uafrysteligt, at et saadant ikkun kan ske formedelst en overnaturlig Naadevirkning.

Det tilstaaes almindeligt, at Fremsættelsen paa en nøjagtig og tydelig Maade, af hvad der overalt rører sig i Menneskets Hjerte, er et Kjendemærke paa den højeste Snildrighed. Men at de Bibelske Forfattere ej blot ere snildrige Mænd, derom vidne deres Frembringelser som ere uforholdsmæssigt overlegne selv det største Snilde paa Bogavlens Omraade (Shakespeare) i at skildre de mest forborgne Følelser og Bevægelser i Menneskets Indre. Den eneste tilfredsstillende Slutning er derfor den, at de Bibelske Forfattere vare underkastet overnaturlig og guddommelig Indflydelse og Ledelse, idet de forfattede disse Skrivelser, og denne Tro ville Tusinder besegle med sit Blod.”

Andreas Peter Førster (1819-1889)

Af Bent Hylleberg

A.P. Førster (1819-1889)

Førster, der blev født i København 1819, døde i Kansas, USA, i 1889, hvortil han emigrerede efter turbulente år som den danske baptismes leder fra 1848-1865. Efter uddannelse som cigarmager rejste Førster som ung i 1837 på valsen til Hamburg uden at kende noget til den danske vækkelse. Her mødte han Oncken, der i 1842 sendte ham videre til ’The Primitive Evangelical Baptists’ i London. Her blev han døbt 1843, studerede matematik og calvinsk teologi, hvorefter han blev udsendt som missionær efter eksamen ved London University. Det skete i julen 1848, selv om Oncken havde ønsket, at Førster skulle rejse over Hamburg til København allerede i efteråret 1846. I sommeren 1847 kaldte Oncken danske baptistledere til Hamburg, og allerede her blev Førsters rejse til hjemlandet aftalt.

Ved Førsters ankomst til Danmark bosatte han sig med sin engelske hustru i København. Han blev nu ansat som rejsemissionær med opgaven at opmuntre de nye, små og forfulgte menigheder. For dette modtog han løn som missionær fra de nævnte engelske baptister indtil 1865. Førster prægede danske baptister teologisk i calvinsk retning i flere generationer i højere grad end Oncken og Købner. Flere gange udbrød der teologiske stridigheder om hans forkyndelse og om Hamborg-bekendelsen fra 1847. Førster blev aldrig vellidt i menighederne. På grund af hans dominerende fremtræden og hans holdninger blev han kaldt ’Fyrsten’.

En af Førsters første opgaver blev – på Onckens opdrag – udført i Sverige september 1848, hvor han ved Göteborg døbte de første svenske baptister endnu inden, der var frihed hertil i Sverige. I januar 1849 inviterede Oncken tyske og danske menigheder til det møde i Hamburg, hvor de stiftede ’Forbundet af forenede Menigheder af døbte kristne i Tyskland og Danmark’. Strukturelt blev danske baptister nu én af de fire Foreninger, som dette tysk-danske samarbejde bestod af – skabt midt under den dansk-tyske krig 1848-51. Forbundskonferencerne blev holdt i Hamburg hvert tredje år, og her blev Førster helt frem til 1863 valgt som Den danske Forenings leder. Men i Den danske Forening blev konferencerne forsømt, så længe Førster virkede. Hensigten med det dansk-tyske Forbund var at sikre et fælles præg i trosopfattelsen, styrke fællesskabet, koordinere missionen, udsende et missionsblad og at udgive traktater samt en salmebog. Førster oprettede imidlertid sit eget traktatselskab (1853), skrev kun sjældent i det danske missionsblad (udgivet fra 1854) – og da han i 1855 deltog i den danske konference, aflyste han disse med virkning de følgende ti år. Det gjaldt også den 25-års konference, som danske baptister kunne fejre i oktober 1864. Og salmebogen, der først udkom i 1870, måtte vente på Købner.

Førster bevarede imidlertid sin position blandt danske baptister. I kraft af sin engelske missionsløn tjente han betydeligt mere end de fleste af de trosfæller, han arbejdede iblandt. Hvert kvartal skrev han sin missionsrapport til de engelske baptister, hvori han klagede over sin situation. Efter kolera-epidemien i København 1853, hvor han øvede en god indsats, førte han i nogle år dobbelt husholdning – dels i København, dels på det landbrug, han købte i Vestjylland. Da han fra 1856 bosatte sig på en større gård i Østjylland, blev han sognets største skatteyder. Efterhånden blev kritikken af Førster – både den teologiske og den sociale – åbenlys, men det var først da seksuel utroskab blev afsløret i Hamburg i 1865, at Oncken konsekvent afskedigede ham. Førster forblev boende på sin gård endnu to år, inden han med sin familie emigrerede til USA – til områder, hvor ingen af mange danske baptist-emigranter havde bosat sig. Her ernærede han sig med stor succes som læge. Han vedblev til sin død at være ’en overbevist kristen, særdeles velbevandret i Skriften, sand i troen, brændende i Ånden og højt agtet’.

Kjell Kyrø-Rasmussen (1920-1986)

Af Bent Hylleberg, cand.theol., formand for Baptistkirken i Danmark

Hvem var han?

Kyroe-Rasmussen
Kjell Kyrø-Rasmussen (1920-1986). Teologiske studier på Prædikantskolen i Tølløse 1939-42 og ved Oxford Universitet 1947-50 (MA). Præst i Århus 1942-55, København 1955-70 og Tølløse 1970-84. Medlem af Baptistsamfundets ledelse 1955-68 og Det økumeniske Fællesråd 1954-86. Udgav bl.a. ‘Frihed, broderskab, efterfølgelse’ (1963) og ‘Hvad skal vi med kirken?’ (1967). Initiativtager til Baptistsamfundets synoder i 1976 og 1984.

Kort før sin død, 65 år gammel, sagde Kyrø: ‘Man skal ikke være bange for at dø, hvis man har levet først!’ Og det gjorde Kyrø for fuld udblæsning. Gennem 42 år som baptistpræst fik han mange tilnavne: Chef-ideolog, ballademager, økumen, hymnolog, teolog, skribent, profet! Han blev ikke altid mødt med begejstring, men altid med respekt på grund af en skarp hjerne, et varmt hjerte og et stærkt engagement, der ofte blev fremført med farverig humor og undertiden med viddets ironi.

Kyrø’s mor var fra Nordnorge, men drog til København for at føde sit ‘uægte barn’. Her giftede hun sig og blev boende. På Nørrebro mødte Kjell baptismen. Senere skrev han herom: ‘Et mystisk lydende navn har du, men hvor jeg dog elskede dig! Du var som et træ, duftende af ungdom, da jeg mødte dig som ‘outsider’ i en guldalder’ (Baptist 15-16/1981).

Døbt som 17-årig og med en præsteuddannelse bag sig som 22-årig blev han landets yngste baptistpræst. Og som flittig præst og teolog sled han sig op. Et fortjent otium fik han ikke. ‘Hvor er her dog smukt’, sagde han en majdag ved sommerhuset på Orø, hvorpå han vendte sig og døde i armene på sin hustru, Elisabeth. I sine efterladte papirer skrev han: ‘Jeg har haft det bedre, end jeg fortjener!’ I ægteskabet kom der to drenge, Øjvind og Ebbe. Da den første ankom, modtog familie og venner en hilsen, hvorpå der stod: Lukas 1.57. – Typisk for Kyrø: Kort, men passende!

Continue reading Kjell Kyrø-Rasmussen (1920-1986)

P.C. Mønster (1797-1870)

Af Bent Hylleberg, cand.theol., formand for Baptistkirken i Danmark

s9_Peter-Christian-Mnster
Peter Christian Mønster (1797-1870)

Peter Christian Mønster, der var født i Randers, døde i København efter at have været den danske baptismes pionér i årene 1839-49.

Efter uddannelse som gravør rejste han 1817-23 på valsen i Tyskland, inden han giftede sig og bosatte sig i “den hellige trekant” på Sydvestsjælland. Her fik han sit møde med Kristus i 1830, hvorefter han blev en af lederne af de evangelisk-lutherske vakte på egnen.

I 1835 flyttede han til København, hvor han gik i kirke hos N. F. S. Grundtvig, tidens store teolog og folkeoplyser. Sammen med denne og ligesindede kæmpede han mod enevældens kongekirke, der var landets eneste tilladte trosretning indtil Grundloven af 1849. Samtidigt ledede han en kreds af lægfolk i København, hvoraf de fleste blev døbt som de første danske baptister.

Continue reading P.C. Mønster (1797-1870)

M. Jørgensen Toldam fortæller om sit liv og nødvendigheden af Guds Ord på lakplade fra omkring 1935

M.Joergensen_Toldam_lav
M. Jørgensen Toldam (1861-1936).

Morten Jørgensen Toldam (1861-1936) var landbrugsmedhjælper og siden prædikant og menighedsforstander i en række baptistmenigheder samt årsmødeformand fra 1907-1910 og 1916-1923.

Optagelsen nedenfor blev udgivet på lakplade, men bringes nu her digitalt. Lakpladen var en del af arkivet i Kristuskirken i København, hvor Toldam var menighedsforstander, da pladen blev optaget.

I optagelsen bliver Toldam interviewet af den noget yngre Johannes Nørgaard. Det fremgår ikke af pladen, hvornår den er optaget, men Toldam nævner, at der er gået 53 år siden han blev medlem af baptistsamfundet i 1882. Optagelsen må derfor stamme fra omkring 1935, året før Toldams død.

Continue reading M. Jørgensen Toldam fortæller om sit liv og nødvendigheden af Guds Ord på lakplade fra omkring 1935

"aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

DSC04572lavPinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm.

Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse.

Continue reading "aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

Historien om Julius Købner

Julius_KöbnerAf Anders Damgaard, historiker, cand.mag.

I anledning af Julius Købners 200-års fødselsdag i 2007 bad Købnerkirkens menighed historiker, cand. mag. Anders Damgaard om at skrive en række artikler om Julius Købners liv. Det kom der otte artikler ud af, som første gang bragtes på Købnerkirkens hjemmeside (her, hvor du også kan læse mere om forfatteren og øvrige bidragsydere), og nu også her.

Continue reading Historien om Julius Købner

Indledende noter om P. Olsen (1865-1938)

p.olsen
P. Olsen (1865-1938)

En vigtig skikkelse blandt danske baptister i første halvdel af det tyvende århundrede var Peter Olsen (1865-1938), forfatter til en række bøger samt præst (menighedsforstander og prædikant) i Holbæk og senere forstander på baptisternes prædikantskole i Tølløse og folkehøjskolen i Gistrup, m.v.

P. Olsen blev født i Algestrup på Sjælland og i 1884 udlært som skomager, trods et ønske om at blive student. P. Olsen skriver dog at han lærte at takke Gud for, at det ikke gik sådan. Om sig selv bemærker han: ”Havde han faaet Lov at studere var han blevet Student omkr. 1885, – i den værste Brandestid. Og da var han ufejlbarlig bleven revet med, radikal og sygelig-aparte som han var.” (Anhøj 1971, p. 16). P. Olsen kom dog efter det da han i 1887 blev elev på det teologiske seminarium Morgan Park (som vistnok nu er teologisk fakultet under University of Chicago), som i 1880erne var tæt knyttet til Skandinaviske baptistmenigheder.

Continue reading Indledende noter om P. Olsen (1865-1938)

Julius Købner (1806-1884)

Julius_Köbner

“En Christens Politik er Guds Rige. Nationalhadet er fra Satan. Politiken ville vi overlade til Grundtvigianerne, som indbilde sig, at de forstaa Sagen, og som synes at holde Gud for de danskes Gud, som om Han ikke var Gud for andre”