Den 27.-28. juni 1873 mødtes danske baptister igen til den årlige konference. Julius Købner blev, som sædvanligt, valgt til formand og Søren Hansen til hans stedfortræder. J.P. Hansen, Chr. Larsen, C. Nielsen og Niels Larsen nedskrev forhandlingerne.
For en gangs skyld kunne de ordnende brødre berette, at der var fred i menighederne. Til gengæld gik det dog ”meget smaat fremad med Guds Riges Udbredelse.” (p. 4). Følgelig diskuterede konferencen, hvad der kunne gøres for missionssagen (p. 5ff).
Den 21.-22. Juni 1872 mødtes danske baptister til den årlige konference, denne gang i Vandløse menigheds kapel. Blandt diskussionsemner var missionsionsskolen og spørgsmålet om hvorvidt kristne kan være medlemmer af “verdslige selskaber”, herunder forsikringsselskaber.
Købner, der igen blev valgt til mødets formand, indledte mødet med den bemærkning, at ”Hovedhensigten, hvorfor vi vare komne sammen, var ikke at drøfte Sager, ansætte Missionærer og opfordre til Gavmildhed for Missionen, men for ret at sammensmelte og forbindes med hverandre i Christo Jesu.” (p. 2)
I 1871 holdt danske baptister deres årlige konference i Vejle. Julius Købner blev igen valgt til formand med Søren Hansen som stedfortræder. Niels Larsen og Jørgen B. Hansen blev valgt til at nedskrive konferencens forhandlinger.
Igen blev det diskuteret, hvordan man bør prædike og forberede en prædiken. Det altoverskyggende debatemne på konferencen var dog den såkaldte ”fuldkommenhedslære” og den svenske prædikant Helge Aaggeson. Spørgsmål om militærtjeneste blev også vendt.
I 1870 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder til konference i Jetsmark. Det primære diskussionsemne på konferencen var spørgsmålet om rækkefølgen af genfødsel, tro og omvendelse: hvad kommer først? Men andre emner blev også vendt, herunder Niels Hansens bog Hedelærken om Udvælgelsen samt sjælesorg, bøn og profeti med mere.
I 1869 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder i Oure-menighedens kapel.
Menighedens forstander indledte med en tale om fællesskabets betydning ud fra ordene ”Det er ikke godt, at Mennesket er for sig alene.” (1 Mos 2,18). Som ved tidligere konferencer blev Købner valgt til at lede forhandlingerne og Niels Larsen og Søren Hansen til at nedskrive dem.
Mange vigtige teologiske spørgsmål, herunder udvælgelseslæren, blev diskuteret livligt. Konferenceprotokollen for 1869 har en særlig plads i dansk baptistteologihistorie, for det var især Købners udsagn heri, der året efter fik Niels Hansen til at udgive skriftet Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens hemmelighed afsløret.
I 1868 blev de danske baptistmenigheders konference holdt i den aalborgske menigheds nye forsamlingshus på Oppelstrup Mark. Julius Købner indledte med at læse Ef 4 om at fastholde kærlighedens bånd. Måske derfor var konferencen ikke plaget af samme grad af uenighed som andre protokoller beretter om?
For en gangs skyld diskuteres udvælgelseslæren ikke – trods den indledende afsyngning af ”I Herrens udvalgte, som hellighed øve”. Til gengæld blev væsentlige spørgsmål om forholdet mellem kristendom og politik, tro og følelse med mere vendt. Continue reading "Lad os ikke troe, at Gud vil vise os hen til, at vi skulle forlade os paa vore Følelser. Det vil Satan.” De danske Baptist-Menigheders Forenings-Konferents, holdt i den aalborgske Menigheds nye Forsamlingshus den 2den, 3die og 4de Juli 1868
Mødet blev holdt i forbindelse med åbningsgudstjenensten i Kristuskapellet (nu Kristuskirken) på Nørrebro. Endnu engang var udvælgelseslæren og calvinismen blandt de centrale emner. Julius Købner ledte mødets forhandlinger og Niels Larsen skrev dem ned. Derudover var blandt andre Ryding, Rymker og Søren Hansen samt J.G. Oncken fra Berlin til stede som special guest.
Efter nogle korte bemærkninger om foreningskassens regnskab og missionens tilstand, diskuterer man ”En Liden mod en Stor”, et ”lidet Skrift” af Søren Hansen, hvori han havde genudgivet sin smædevise ”Stats-, Folke- og Verdenskirken”. Smædevisen havde skaffet Søren Hansen tre måneder i fængslet for brud på den paragraf i loven om pressens brug som senere blev til blasfemiparagraffen. I tillæg til smædevisen indeholdt ”En Liden mod en Stor” en del forklaringer og beskrivelser af sagens gang.
Perioden fra 1850 til 1865, hvor A.P. Førster var leder for de danske baptistmenigheder, betegnes ofte som den “mørke periode” i danske baptisters historie (se Bent Hyllebergs indledning til Førsters breve 1984).
En af grundende er, at der kun afholdtes få konferencer. Den eneste konferenceprotokol fra perioden er fra konferencen i kapellet på Vandløse mark i 1863 (se her).
Efter Førster mistede sin missionsløn fra de engelske baptister i 1865, kom der dog andre boller på suppen. Julius Købner overtog lederskabet og i de følgende år blev der afholdt en række konferencer og detaljerede konferenceprotokoller, vist i de fleste tilfælde (hvis ikke alle?) redigeret af Niels Larsen og Søren Hansen, blev udgivet efter hver afholdt konference.
I 1863 mødtes repræsentanter for danske baptister i kapellet på Vandløse Mark.
Her diskuteredes blandt andet muligheden af at etablere et fælles missionsarbejde på nationalt plan. Et andet diskussionsemne var i hvilken grad man burde opføre kapeller, hvis overhovedet (“der var dog ogsaa dem, som vare imod Opførelsen af Kapeller, da de mente, at vi kunne forsamles i Husene eller, som En udtalte sig, paa Marken, som Jesus og hans Apostle gjorde det”). Da det jo kan være koldt om vinteren var der enighed om, at det kan være udmærket med et sted at mødes med tag over hovedet. Det måtte dog ikke blive prangende.
Også forholdet mellem lov og evangelium i forkyndelsen, samt prædikanternes forberedelse, blev vendt.