Category Archives: Teologi

Dåb, arvesynd og retfærdiggørelse i ‘klassisk’ baptistteologi

Af Johannes Aakjær Steenbuch

Bølgerne går højt, når dåben diskuteres i den danske folkekirke. Groft sagt er der to fløje – dem, der mener, at mennesker bliver Guds børn i dåben på den ene side, og dem, der mener, at det i dåben forkyndes, at mennesker allerede er Guds børn på den anden.

Dem, der mener, at mennesker bliver Guds børn i dåben, peger ofte på den traditionelle forståelse af arvesynden, som en syndighed eller tendens til synd, som vi fødes med, og som vi skal frigøres fra eller renses for i dåben, der i denne teologi giver den døbte del i Jesu offergerning.

Baptister er ofte blevet skudt i skoene, at man benægter arvesyndslæren, når man hævder, at børn ikke behøver at blive døbt, for at blive frelst. Det kan måske være rigtigt i nogle aktuelle tilfælde, men ellers har baptister historisk understreget menneskets syndighed stærkt. Mere rigtigt er det derfor nok at sige, som man har gjort, at Gud har et “forspring” i barnets liv.

Er det sådan, at folkekirkens præster nærmer sig et baptistisk dåbssyn? Det kan man tro ud fra den standende debat om dåben. Hen hvad er så et ’klassisk’ baptistisk dåbssyn?

Et væsentligt stridspunkt i debatten om dåben er, hvad sker der egentlig i dåben? Bliver den døbte Guds barn – eller for at sige det mere teologisk, finder retfærdiggørelsen af den døbte sted i dåben?

Forståelsen af retfærdiggørelse var et kerneelement i reformationen. Ifølge traditionel protestantisk teologi er retfærdiggørelse – i modsætning til i middelalderens teologi – alene et spørgsmål om, hvordan Gud ser på mennesket.

Retfærdiggørelse betyder groft sagt, at Gud ser med milde øjne på mennesket, trods dets synd og uretfærdighed. At blive retfærdiggjort vil ikke sige, at vi bliver bedre mennesker, men at vi bliver erklæret retfærdige – på trods.

Den lutherske teologi er kendt for sin stærke vægtlægning på ”retfærdiggørelse ved tro”. Det kan forstås sådan, at det alene er troen, der gør, at Gud ser positivt på mennesket – ikke troen forstået som en præstation, men som en passiv, tillidsfuld modtagelse af Guds egen retfærdighed.

Hvis jeg har forstået det rigtigt (og her må de lutherske rette mig, hvis jeg tager fejl) er tanken så, at barnet i dåben netop modtager retfærdiggørelsen i en passiv, tillidsfuld tro. Selvom Jesu død og opstandelse er kilden til menneskets retfærdiggørelse, er det altså ifølge det lutherske dåbssyn i dåben, at det enkelte menneske effektivt erklæres retfærdigt.

Baptister har historisk været uenige i det lutherske syn på retfærdiggørelsen såvel som dåben. I den del af klassisk baptistteologi, som blev udfoldet af såkaldte partikularbaptister i 1600-tallets England, er det alene Jesu død på korset, der effektivt retfærdiggør det enkelte menneske. Arvesynden er en realitet, men Jesu død betyder netop, at vi sættes fri.

Mere skal der ikke til – heller ikke tro, for det er Jesu trofasthed, der retfærdiggør os, ikke vores egen tro, forklarede en lægteolog og baptist som Samuel Richardson (død c. 1646). Vores egen tro opstår, når vi bliver klar over, at vi allerede er erklæret retfærdige på grund af Jesu trofasthed mod os, trods vores synd.

Problemet med det lutherske dåbssyn fra det perspektiv er, at det ikke tillægger korset tilstrækkelig kraft.

Ofte tilføjede baptister, at hvis mennesket retfærdiggøres – erklæres retfærdigt på trods – alene ved Jesu død på korset, så må Guds plan være en forudgribelse af retfærdiggørelsen. Gud har altid villet frelse os med sin død og opstandelse, hvorfor mennesket på en måde altid har været retfærdiggjort på trods af sin synd (jf. den sublapsariske lære om retfærdiggørelse fra evighed af hos bl.a. John Gill).

Gud har med andre ord altid set mildt på mennesket, trods dets synd og uretfærdighed. Det er denne teologi, der kommer til udtryk i dåbssynet. For hvis vi erklæres retfærdige på trods, allerede før dåben, ja længe før vi overhovedet er til, kan det jo ikke være dåben, der ændrer Guds syn på os.

Det afgørende er så, kunne man tilføje, hvordan vi ser på Gud. Og det er netop det, der viser sig i dåben. Dåben er en forkyndelse og bekendelse af, at vi allerede er døde med Jesus på korset. Dåben fortæller os, at vi er Guds børn, så vi nu kan se på Gud med de milde øjne, som han altid har set på os med.

Det betyder ikke, at der intet sker i dåben. Den aktive kraft, der virker i dåben, er Helligånden, som er det redskab Gud bruger til at overbevise mennesker om, at evangeliet er sandt og også gælder dem. I dåben udruster Gud derfor også den døbte til tjeneste.

På mange måder forekommer det dåbssyn at være det udbredte blandt folkekirkens præster – dog måske med det skabelsesteologiske tvist, at mennesker i dag ofte anses for at være Guds børn alene i kraft af skabelsen. Også her minder de gamle baptister os om, at det dog er korset, der gør forskellen.

P. Olsen: Militarisme og Kristentro

P. Olsen: Militarisme og Kristentro – af en kristen Fredsven (Aalborg 1909)

I 1909 blev et lille skrift med titlen Militarisme og Kristentro udgivet i Aalborg. Forfatteren er ifølge titelbladet en ”kristen fredsven”. Mere angives der ikke om forfatteren.

Har man været en tur i den danske baptistkirkes arkiver i Tølløse vil man dog vide, at ophavsmanden var den danske baptist P. Olsen, der i en årrække virkede som præst, højskoleforstander og redaktør af baptisternes ugeblad – og så i øvrigt skrev en række teologiske småskrifter, i flere tilfælde under pseudonym.

Continue reading P. Olsen: Militarisme og Kristentro

Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

julius_kobner_-_hvori_bestaar_daaben_og_hvem_boer_doebes_1861Et vigtigt skrift for de første baptister i Danmark var Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? Den lille traktat på tyve sider var forfattet af Julius Købner på baggrund af The Sctipture Guide to Baptism, en længere tekst af engelske R. Pengilly. Købners bearbejdelse beskrives i Et kirkesamfund bliver til (1989), på side 71:

“Skriftet var en bearbejdelse af R. Pengilly’s “Scripture Guide to Baptism”. Den sidste titel var velkendt blandt danske baptister, men sammenhængen med Købners skrift var næppe kendt. Således arbejdede både A.F. Mønster, Førster og Niels Nielsen mde at oversætte Pengilly’s skrift fra engelsk. Det lykkedes ikke for nogle af dem, men i 1861 udgav Niels Nielsen det ovenfornævnte Købnerskrift i trykt form.” (Et kirkesamfund bliver til 1989, p. 71)

Continue reading Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

P. Olsen: Hvorfor jeg er Baptist (1913)

po_hvofI et nummer af Fredsbudet, udgivet af Fredskirken på Howitzwej på Frederiksberg, beskriver P. Olsen kort, hvorfor han er baptist. Nummeret er dateret “8. 13.”, hvilket må betyde nr. 8, årg. 1913. P. Olsen skriver:


“Hvorfor jeg er Baptist.

Jeg erkender med Glæde, at der inden for Statskirken findes mange oprigtige Kristne. Men jeg kan alligevel ikke være Medlem af Statskirken. Thi den er som Institution betragtet saa langt som vel mulig fra men Herres og Frelsers Ideal. Han erklærede, at hans Rige er ikke af denne Verden. Og Statskirken er jo en verdslig Institution. Det er een Grund til, at jeg er Baptist.

Continue reading P. Olsen: Hvorfor jeg er Baptist (1913)

John Ongman: Kvindens Ret til at forkynde Evangelium (1897)

ongman
John Ongman: Kvindens Ret til at forkynde Evangelium (oversat fra svensk) (Rønne: Bornholms Tidendes Bogtrykkeri 1897)

I 1894 udgav den svenske baptistpræst John Ongman (1845-1931) et skrift med titlen Kvindens Ret til at forkynde Evangelium. I skriftet, der blev oversat til dansk og i 1897 udgivet af bornholmske baptister, diskuterer Ongman en række argumenter for og imod kvinders ret til at prædike. Forsiden prydes af Salme 68,12: ”Herren lader sit ord lyde, stor er skaren af kvinder med glædesbud”.

Ongman lægger ud med klare ord: ”Siden Syndefaldets Dage har Kvinden været mere eller mindre undertrykket og ringeagtet af Manden. Jo lavere det Standpunkt har været, paa hvilket Folkene have staaet, desto grusommere er Kvinden bleven behandlet.” (p. 3).

Continue reading John Ongman: Kvindens Ret til at forkynde Evangelium (1897)

Helge Aaggeson: Brev om retfærdiggørelsen (1870)

De_danske_Baptistmenigheders_forenings_Konferents_holdt_i_Veile_Menighed_den_30te_Juni_og_1ste_Juli_1871.pdfKonferenceprotokollerne for de danske baptisters årsmøder beretter om hvordan svenske missionærer fra 1848 og frem rejste rundt i Danmark og forfægtede den såkaldte “fuldkommenhedslære”. Ifølge denne lære er retfærdiggørelsen ikke blot et ydre, tilregnet forhold, men en virkelig forvandling af den retfærdiggjorte, som derfor ikke kan synde mere.

I et brev fra 1870 forklarer Helge Aaggeson sit syn på retfærdiggørelsen. Brevet er interessant, da jeg endnu ikke har fundet andet materiale om eller af Helge Aaggeson (det findes dog givetvis i svenske baptisters arkiver – vi får se). Brevet er indeholdt i konferenceprotokollen fra danske baptisters årsmøde i 1871, hvor brevet blev læst op og diskuteret. Brevets teologi blev ikke overraskende kritiseret skarpt af konferencens deltagere.

Continue reading Helge Aaggeson: Brev om retfærdiggørelsen (1870)

Niels Larsen: Hvad er Daaben? eller en Prædiken om Daaben, holdt ved en Daabshandling den 25de Oktober 1863

Niels_Larsen_-_Hvad_er_Daaben_1863_1885I 1863 udkom på skrift en dåbstale af baptistmissionær Niels Larsen. I talen giver han en række begrundelser for ikke at acceptere det traditionelle lutherske dåbssyn, for derefter at give tre bud på, hvad dåben så er.

Tanken om en forudgående åndelig genfødsel i kraft af ordet er bærende. Trods påstande om originalitet svarer Niels Larsens dåbssyn rimeligvis til Købners og andre af datidens ledende baptister – omend Niels Larsen lægger særlig vægt på dåben som det gamle menneskes begravelse.

Continue reading Niels Larsen: Hvad er Daaben? eller en Prædiken om Daaben, holdt ved en Daabshandling den 25de Oktober 1863

Teologisk Forum: Om ledere og lederskab – en opmuntring til menighederne (2016)

Om ledere og lederskab TF april 2016Mange steder i samfundet diskuteres ledelse og lederskab: Hvad vil det sige at lede en organisation eller en virksomhed – og hvad vil det sige at lede en kirke?

Baptistkirken er ingen undtagelse. Teologisk Forum i Baptistkirken i Danmark har derfor udsendt nedenstående papir om hvad ledelse kan være ud fra grundlæggende nytestamentlige principper samt de idealer, der traditionelt har været bærende i baptistmenigheder.

“Ny Testamentes kirkesyn peger mere i retning af frihed og gensidig anerkendelse end af den gradvise institutionalisering, der blev dominerende op gennem kirkens historie. Spørgsmålet lyder derfor: Er det muligt at styrke en mere bibelsk forestilling herom?”

Blandt andet diskuteres Jesu ord til sine disciple i Matt 20 om ikke at herske og regere over hinanden, der af Julius Købner blev omtalt som “menighedens grundlov”. Men også en række andre overvejelser bringes i spil for at bidrage med konkrete svar på, hvordan vi i dag kan forstå ledelse i danske baptistmenigheder og beslægtede organisationer.

“Hvor nogle kirkesamfund og kirkeretninger gennem tiden har anset en hierarkisk og autoritær kirkestruktur for mere ’effektiv’, har baptister insisteret på, at dette ikke var grund nok til at forlade et nytestamentligt menighedsbegreb. Kirken behøver ikke at bekymre sig om effektive ledelsesstrukturer. Når Jesus stolede på, at afmagt og tjeneste i sidste ende er det rigtige – på trods af alle menneskelige erfaringer – så er vi også kaldet til at stole på, at bæredygtigheden i Guds rige ligger gemt netop her.”

Teologisk Forum består pt. af Bent Hylleberg (formand for Baptistkirken i Danmark), Jacob B. Møller (præst i Karmelkirkens Baptistmenighed), Torben Andersen (præst i Hjørring Baptistkirke) og Johannes Aakjær Steenbuch (ph.d.).

Download (pdf)

P. Olsen: Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936

P. Olsens alm. læreopfattelse 1936Da stifteren af den første danske baptistmenighed P.C. Mønster blev spurgt om sin trosbekendelse, svarede han, at han ikke kunne give anden trosbekendelse end Ny Testamente i dets helhed. Og så kunne man i øvrigt fortælle sin livshistorie. Baptisters tro kan ikke sådan lige reduceres til en nedskreven trosbekendelse i punktform.

Alligevel gav danske baptister sig siden da til at levere vidt forskellige og ofte detaljerede bud på, hvad der egentlig kendetegner – eller burde kendetegne – baptisters troslære. Efter nogle turbulente år omkring midten af det nittende århundrede og frem, med stor uenighed om trosbekendelsens indhold, faldt der mere ro på, og med P. Olsens forsvar for en fordomsfri og ikke alt for dogmatisk tilgang til troen, blev de værste stridigheder om hvilken trosbekendelse, der var den rette, lagt på hylden. I 1936 gav P. Olsen dog selv et beskedent bud på, hvad der i kort form kendetegner danske baptisters troslære. P. Olsens læreopfattelse blev i flere år efter anvendt som “trosgrundlag” i danske baptistmenigheder. Den lød sådan her:

“Vi tror på den treenige Gud, sådan som han har åbenbaret sig for sit folk gennem tiderne, og især i tidens fylde ved Jesus Kristus.

Vi tror, at bibelen er Guds åbenbaring til os, at i den er meddelt os alt, hvad der hører til liv og frelse, at Guds vilje, som den er åbenbaret i Jesus Kristus og ved den Helligånd, er den højeste autoritet for hans menighed.

Vi tror, at Jesus Kristus er sin menigheds Herre, og at der i hans navn er fuld frelse og syndernes forladelse for ethvert menneske, som omvender sig og tror evangeliet.

Denne tro deler vi med alle evangeliske kristne, men stærkere end de fleste af dem hævder vi det enkelte menneskes ret til selv at læse og tolke skriftens vidnesbyrd om frelsens vej.

Vi tror, at menigheden er ”Herrens legeme”, et åndeligt samfund af mennesker, som tror på Jesus Kristus, at den kun bør bestå af dem, som ved personlig omvendelse og tro er blevet Guds børn, at den hellige dåb, som Herren har befalet, kun er for sådanne, men også for alle sådanne, og at menigheden ikke bør sammenblandes med det verdslige samfund, som dette finder udtryk i staten.

Og vi tror, at det er menighedens opgave her på jorden som de helliges samfund og under Helligåndens ledelse at værne og fostre det åndelige liv blandt sine medlemmer, og at vidne om Jesus Kristus for alle og søge at vinde dem for ham og hans rige.” (P. Olsen, Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936)