Category Archives: Traktater

Julius Købner: Manifest til det tyske folk om den frie urkristendom (1848)

Forord og oversættelse fra tysk af Johannes Aakjær Steenbuch. Tak til Rasmus Vangshardt og Lena Mühlig for kommentarer.

Forord

Julius Købner, Manifest des freien Urchristenthums an das deutsche Volk (1848)

Trosfrihed – retten til at danne frie menigheder og til at kæmpe med åndens våben – var et hovedanliggende for den dansk-tyske baptistpioner Julius Købner. Købner havde længe kæmpet baptisternes sag imod statskirkernes tvangsreligion, men efter en række omvæltninger i flere europæiske lande var tiden i 1848 også politisk moden til at kræve indførslen af fuld trosfrihed.

Folketoget mod Christiansborg den 21. marts 1848 med dets krav om indførslen af demokratiske rettigheder i Danmark stod ikke alene, men var sammen med revolutionære begivenheder i Frankrig og Tyskland en del af en større bevægelse – den såkaldte Martsrevolution – der krævede indførslen af mere liberale principper og forfatninger. Det kommunistiske manifest blev udgivet samme år, men det var ikke kun Karl Marx, der blev inspireret til manifestskrivning. Også Julius Købner lod sig inspirere af begivenhederne.

Continue reading Julius Købner: Manifest til det tyske folk om den frie urkristendom (1848)

P. Olsen: Militarisme og Kristentro

P. Olsen: Militarisme og Kristentro – af en kristen Fredsven (Aalborg 1909)

I 1909 blev et lille skrift med titlen Militarisme og Kristentro udgivet i Aalborg. Forfatteren er ifølge titelbladet en ”kristen fredsven”. Mere angives der ikke om forfatteren.

Har man været en tur i den danske baptistkirkes arkiver i Tølløse vil man dog vide, at ophavsmanden var den danske baptist P. Olsen, der i en årrække virkede som præst, højskoleforstander og redaktør af baptisternes ugeblad – og så i øvrigt skrev en række teologiske småskrifter, i flere tilfælde under pseudonym.

Continue reading P. Olsen: Militarisme og Kristentro

Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

julius_kobner_-_hvori_bestaar_daaben_og_hvem_boer_doebes_1861Et vigtigt skrift for de første baptister i Danmark var Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? Den lille traktat på tyve sider var forfattet af Julius Købner på baggrund af The Sctipture Guide to Baptism, en længere tekst af engelske R. Pengilly. Købners bearbejdelse beskrives i Et kirkesamfund bliver til (1989), på side 71:

“Skriftet var en bearbejdelse af R. Pengilly’s “Scripture Guide to Baptism”. Den sidste titel var velkendt blandt danske baptister, men sammenhængen med Købners skrift var næppe kendt. Således arbejdede både A.F. Mønster, Førster og Niels Nielsen mde at oversætte Pengilly’s skrift fra engelsk. Det lykkedes ikke for nogle af dem, men i 1861 udgav Niels Nielsen det ovenfornævnte Købnerskrift i trykt form.” (Et kirkesamfund bliver til  1989, p. 71)

Continue reading Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

P. Olsen: Hvorfor jeg er Baptist (1913)

po_hvofI et nummer af Fredsbudet, udgivet af Fredskirken på Howitzwej på Frederiksberg, beskriver P. Olsen kort, hvorfor han er baptist. Nummeret er dateret “8. 13.”, hvilket må betyde nr. 8, årg. 1913. P. Olsen skriver:


“Hvorfor jeg er Baptist.

Jeg erkender med Glæde, at der inden for Statskirken findes mange oprigtige Kristne. Men jeg kan alligevel ikke være Medlem af Statskirken. Thi den er som Institution betragtet saa langt som vel mulig fra men Herres og Frelsers Ideal. Han erklærede, at hans Rige er ikke af denne Verden. Og Statskirken er jo en verdslig Institution. Det er een Grund til, at jeg er Baptist.

Continue reading P. Olsen: Hvorfor jeg er Baptist (1913)

P. Olsen: Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936

P. Olsens alm. læreopfattelse 1936Da stifteren af den første danske baptistmenighed P.C. Mønster blev spurgt om sin trosbekendelse, svarede han, at han ikke kunne give anden trosbekendelse end Ny Testamente i dets helhed. Og så kunne man i øvrigt fortælle sin livshistorie. Baptisters tro kan ikke sådan lige reduceres til en nedskreven trosbekendelse i punktform.

Alligevel gav danske baptister sig siden da til at levere vidt forskellige og ofte detaljerede bud på, hvad der egentlig kendetegner – eller burde kendetegne – baptisters troslære. Efter nogle turbulente år omkring midten af det nittende århundrede og frem, med stor uenighed om trosbekendelsens indhold, faldt der mere ro på, og med P. Olsens forsvar for en fordomsfri og ikke alt for dogmatisk tilgang til troen, blev de værste stridigheder om hvilken trosbekendelse, der var den rette, lagt på hylden. I 1936 gav P. Olsen dog selv et beskedent bud på, hvad der i kort form kendetegner danske baptisters troslære. P. Olsens læreopfattelse blev i flere år efter anvendt som “trosgrundlag” i danske baptistmenigheder. Den lød sådan her:

“Vi tror på den treenige Gud, sådan som han har åbenbaret sig for sit folk gennem tiderne, og især i tidens fylde ved Jesus Kristus.

Vi tror, at bibelen er Guds åbenbaring til os, at i den er meddelt os alt, hvad der hører til liv og frelse, at Guds vilje, som den er åbenbaret i Jesus Kristus og ved den Helligånd, er den højeste autoritet for hans menighed.

Vi tror, at Jesus Kristus er sin menigheds Herre, og at der i hans navn er fuld frelse og syndernes forladelse for ethvert menneske, som omvender sig og tror evangeliet.

Denne tro deler vi med alle evangeliske kristne, men stærkere end de fleste af dem hævder vi det enkelte menneskes ret til selv at læse og tolke skriftens vidnesbyrd om frelsens vej.

Vi tror, at menigheden er ”Herrens legeme”, et åndeligt samfund af mennesker, som tror på Jesus Kristus, at den kun bør bestå af dem, som ved personlig omvendelse og tro er blevet Guds børn, at den hellige dåb, som Herren har befalet, kun er for sådanne, men også for alle sådanne, og at menigheden ikke bør sammenblandes med det verdslige samfund, som dette finder udtryk i staten.

Og vi tror, at det er menighedens opgave her på jorden som de helliges samfund og under Helligåndens ledelse at værne og fostre det åndelige liv blandt sine medlemmer, og at vidne om Jesus Kristus for alle og søge at vinde dem for ham og hans rige.” (P. Olsen, Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936)

F. Bredahl Petersen: Døberne i Danmark paa Reformationstiden (1936)

doeberne_i_danmark_paa_reformationstiden
F. Bredahl Petersen: Døberne i Danmark paa Reformationstiden (København: Dansk Baptist-Forlag 1936)

Da 400-året for reformationen i Danmark i 1936 blev fejret og markeret i det danske kirkelige landskab skrev F. Bredahl Petersen (1905-1990) i den anledning en kort traktat om døberne i Danmark på reformationstiden – eller rettere årene umiddelbart efter.

Det er vist et alment anerkendt kirkehistorisk faktum, at der ikke var (ana-)baptister i Danmark under selve reformationen – bortset fra Melchior Hoffman, der tilsluttede sig anabaptisterne efter at være blevet forvist fra sin stilling som luthersk prædikant i Kiel i 1529.

Bredahl Petersen peger dog på, at der findes eksempler på døbere i Danmark fra midten af det 16. århundrede og frem: “Danmark havde sine Døbere. Ogsaa her finder vi Anabaptisternes Spor.” (p. 5). Bredahl Petersen gør det klart, at der på ingen måde kan være tale om en egentlig døberbevægelse, men at vi dog finder både udenlandske og hjemlige tilhængere forskellige steder i Danmark.

Continue reading F. Bredahl Petersen: Døberne i Danmark paa Reformationstiden (1936)

"aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

DSC04572lavPinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm.

Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse.

Continue reading "aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

“[J]eg tror, der er noget om, at vi har undervurderet Daaben; den kirkelige Overvurdering har ført os til det.” (s. 19)

den_kristne_daab
P. Olsen: Den kristne Daab (København: Dansk Baptist Forlag 1907)

I denne korte afhandling fra 1907 diskuterer P. Olsen det lutherske dåbssyn (i skikkelse af en række samtidige lutherske teologer) over for baptisternes. P. Olsen afviser ikke overraskende en sakramental dåbsforståelse, men peger dog på, at dåben har en væsentlig funktion som bekendelseshandling. Dåben må derfor ikke undervurderes.

I første del afvises den lutherske opfattelse, at genfødslen skulle ske i dåben. Jesu ord til Nikodemus i Joh 3,5 (“Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige“) kan ikke i sammenhængen forstås som en påstand om dåbsgenfødelse (s. 6). Det eneste, der kræves for at få del i det evige liv, er tro, hvad Jesus da også forklarer umiddelbart efter i Joh 3,15.

Continue reading P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

A.P. Førster: Syndens Fremgang (1851)

A.P.Foerster_-_Syndens_Fremgang_s.1
København: Trykt i “Flyverpostens” officin 1851

“Dengang vor Frelser talte om at frigjøre Menneskene, bleve Jøderne forargede. Det krænkede deres Stolthed at blive fremstillede som Trælle: dog Trælle vare de; og saaledes er enhver Synder, hvor ubevidst han end er det, indtil Christus faaer ham frigjort. Og jo længere han befinder sig i denne Tilstand, jo mere bliver han besnæret, og jo mindre i Stand til at undflye. Synden er en Hersker, som ikke vil tillade sine Trælle at hvile, men driver dem altid fremad fra een Gjerning til en Anden, indtil den, naar den har fuldført sine Virkninger, frembringer Døden. Syndens Vei er en Vei, hvorpaa der ei kan staaes stille, en Slags steil Skrænte, paa hvilken ethvert Skridt giver en fremad-styrtende Kraft, indtil man naaer Enden.” (s. 1)

A.P. Førster var leder af de danske baptister fra 1848-1865. Førster havde studeret teologi hos The Primitive Evangelical Baptists i London, og udgav en række traktater. I Syndens Fremgang fra 1851 forklarer Førster i et ligefremt sprog hvordan mennesket er bundet af synden.

Continue reading A.P. Førster: Syndens Fremgang (1851)

P. Olsen: Menighedslivet efter Guds Ord (1916)

menighedslivet_efter_guds_ord
Holbæk: Dansk Baptist-Forlag 1916

I dette foredrag, udgivet som traktat i 1916, redegør P. Olsen for sin ekklesiologi. Menighedens selvstyre og frihed er et bærende ideal.

Som det er tilfældet for mange andre baptister kan en baptistmenighed for P. Olsen bestemmes som en menighed indrettet efter en nytestamentlig menighedsorden: “Thi sand Kristendom maa, hvad baade det personlige Kristenliv og Menighedslivet angaar, have sin Norm i Bibelen, og da særligt i det Ny Testamente.” (s. 4).

Bibelen er ifølge P. Olsen “Guds Ord” forstået som “Guds Aabenbaring til Menneskene”, hvad jo også er en klassisk opfattelse blandt baptister. P. Olsen skynder sig dog at specificere, at der dermed skal forstås, at “det gamle Testamente afspejler og indeholder den Aabenbaring, han ved Profeter og hellige Mænd gav sit Ejendomsfolk, Jøderne; det Ny Testamente gør det samme med den Aabenbering, han gav i Tidens Fylde ved sin enbaarne Søn.” (s. 4) Nogen verbalinspiration er der næppe tale om.

Continue reading P. Olsen: Menighedslivet efter Guds Ord (1916)