“Dengang vor Frelser talte om at frigjøre Menneskene, bleve Jøderne forargede. Det krænkede deres Stolthed at blive fremstillede som Trælle: dog Trælle vare de; og saaledes er enhver Synder, hvor ubevidst han end er det, indtil Christus faaer ham frigjort. Og jo længere han befinder sig i denne Tilstand, jo mere bliver han besnæret, og jo mindre i Stand til at undflye. Synden er en Hersker, som ikke vil tillade sine Trælle at hvile, men driver dem altid fremad fra een Gjerning til en Anden, indtil den, naar den har fuldført sine Virkninger, frembringer Døden. Syndens Vei er en Vei, hvorpaa der ei kan staaes stille, en Slags steil Skrænte, paa hvilken ethvert Skridt giver en fremad-styrtende Kraft, indtil man naaer Enden.” (s. 1)
A.P. Førster var leder af de danske baptister fra 1848-1865. Førster havde studeret teologi hos The Primitive Evangelical Baptists i London, og udgav en række traktater. I Syndens Fremgang fra 1851 forklarer Førster i et ligefremt sprog hvordan mennesket er bundet af synden.
