Kategorier
Teologi Traktater

P. Olsen: Hvorfor jeg er Baptist (1913)

po_hvofI et nummer af Fredsbudet, udgivet af Fredskirken på Howitzwej på Frederiksberg, beskriver P. Olsen kort, hvorfor han er baptist. Nummeret er dateret “8. 13.”, hvilket må betyde nr. 8, årg. 1913. P. Olsen skriver:


“Hvorfor jeg er Baptist.

Jeg erkender med Glæde, at der inden for Statskirken findes mange oprigtige Kristne. Men jeg kan alligevel ikke være Medlem af Statskirken. Thi den er som Institution betragtet saa langt som vel mulig fra men Herres og Frelsers Ideal. Han erklærede, at hans Rige er ikke af denne Verden. Og Statskirken er jo en verdslig Institution. Det er een Grund til, at jeg er Baptist.

Kategorier
bøger

Ny bog: Kun nåde – udvalgte tekster af P. Olsen

olsenboeger

Så er den nye samling med tekster af P. Olsen, en af danske baptisters grand old men, udkommet!

Bogen indeholder: Gennem Tvivl – Breve til to unge Tvivlere (1913), Den kristne Daab (1907), Militarisme og Kristentro (1909) og Menighedslivet efter Guds Ord (1916).

Den kan købes for kr 150,- på forlagets hjemmeside.

Kategorier
Teologi Traktater

P. Olsen: Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936

P. Olsens alm. læreopfattelse 1936Da stifteren af den første danske baptistmenighed P.C. Mønster blev spurgt om sin trosbekendelse, svarede han, at han ikke kunne give anden trosbekendelse end Ny Testamente i dets helhed. Og så kunne man i øvrigt fortælle sin livshistorie. Baptisters tro kan ikke sådan lige reduceres til en nedskreven trosbekendelse i punktform.

Alligevel gav danske baptister sig siden da til at levere vidt forskellige og ofte detaljerede bud på, hvad der egentlig kendetegner – eller burde kendetegne – baptisters troslære. Efter nogle turbulente år omkring midten af det nittende århundrede og frem, med stor uenighed om trosbekendelsens indhold, faldt der mere ro på, og med P. Olsens forsvar for en fordomsfri og ikke alt for dogmatisk tilgang til troen, blev de værste stridigheder om hvilken trosbekendelse, der var den rette, lagt på hylden. I 1936 gav P. Olsen dog selv et beskedent bud på, hvad der i kort form kendetegner danske baptisters troslære. P. Olsens læreopfattelse blev i flere år efter anvendt som “trosgrundlag” i danske baptistmenigheder. Den lød sådan her:

“Vi tror på den treenige Gud, sådan som han har åbenbaret sig for sit folk gennem tiderne, og især i tidens fylde ved Jesus Kristus.

Vi tror, at bibelen er Guds åbenbaring til os, at i den er meddelt os alt, hvad der hører til liv og frelse, at Guds vilje, som den er åbenbaret i Jesus Kristus og ved den Helligånd, er den højeste autoritet for hans menighed.

Vi tror, at Jesus Kristus er sin menigheds Herre, og at der i hans navn er fuld frelse og syndernes forladelse for ethvert menneske, som omvender sig og tror evangeliet.

Denne tro deler vi med alle evangeliske kristne, men stærkere end de fleste af dem hævder vi det enkelte menneskes ret til selv at læse og tolke skriftens vidnesbyrd om frelsens vej.

Vi tror, at menigheden er ”Herrens legeme”, et åndeligt samfund af mennesker, som tror på Jesus Kristus, at den kun bør bestå af dem, som ved personlig omvendelse og tro er blevet Guds børn, at den hellige dåb, som Herren har befalet, kun er for sådanne, men også for alle sådanne, og at menigheden ikke bør sammenblandes med det verdslige samfund, som dette finder udtryk i staten.

Og vi tror, at det er menighedens opgave her på jorden som de helliges samfund og under Helligåndens ledelse at værne og fostre det åndelige liv blandt sine medlemmer, og at vidne om Jesus Kristus for alle og søge at vinde dem for ham og hans rige.” (P. Olsen, Danske Baptisters almindelige læreopfattelse 1936)

Kategorier
Personer Teologi Traktater

"aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

Pinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm.

Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse.

Kategorier
Teologi Traktater

P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

“[J]eg tror, der er noget om, at vi har undervurderet Daaben; den kirkelige Overvurdering har ført os til det.” (s. 19)

den_kristne_daab
P. Olsen: Den kristne Daab (København: Dansk Baptist Forlag 1907)

I denne korte afhandling fra 1907 diskuterer P. Olsen det lutherske dåbssyn (i skikkelse af en række samtidige lutherske teologer) over for baptisternes. P. Olsen afviser ikke overraskende en sakramental dåbsforståelse, men peger dog på, at dåben har en væsentlig funktion som bekendelseshandling. Dåben må derfor ikke undervurderes.

I første del afvises den lutherske opfattelse, at genfødslen skulle ske i dåben. Jesu ord til Nikodemus i Joh 3,5 (“Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige“) kan ikke i sammenhængen forstås som en påstand om dåbsgenfødelse (s. 6). Det eneste, der kræves for at få del i det evige liv, er tro, hvad Jesus da også forklarer umiddelbart efter i Joh 3,15.

Kategorier
Traktater

P. Olsen: Menighedslivet efter Guds Ord (1916)

menighedslivet_efter_guds_ord
Holbæk: Dansk Baptist-Forlag 1916

I dette foredrag, udgivet som traktat i 1916, redegør P. Olsen for sin ekklesiologi. Menighedens selvstyre og frihed er et bærende ideal.

Som det er tilfældet for mange andre baptister kan en baptistmenighed for P. Olsen bestemmes som en menighed indrettet efter en nytestamentlig menighedsorden: “Thi sand Kristendom maa, hvad baade det personlige Kristenliv og Menighedslivet angaar, have sin Norm i Bibelen, og da særligt i det Ny Testamente.” (s. 4).

Bibelen er ifølge P. Olsen “Guds Ord” forstået som “Guds Aabenbaring til Menneskene”, hvad jo også er en klassisk opfattelse blandt baptister. P. Olsen skynder sig dog at specificere, at der dermed skal forstås, at “det gamle Testamente afspejler og indeholder den Aabenbaring, han ved Profeter og hellige Mænd gav sit Ejendomsfolk, Jøderne; det Ny Testamente gør det samme med den Aabenbering, han gav i Tidens Fylde ved sin enbaarne Søn.” (s. 4) Nogen verbalinspiration er der næppe tale om.

Kategorier
Personer

Indledende noter om P. Olsen (1865-1938)

p.olsen
P. Olsen (1865-1938)

En vigtig skikkelse blandt danske baptister i første halvdel af det tyvende århundrede var Peter Olsen (1865-1938), forfatter til en række bøger samt præst (menighedsforstander og prædikant) i Holbæk og senere forstander på baptisternes prædikantskole i Tølløse og folkehøjskolen i Gistrup, m.v.

P. Olsen blev født i Algestrup på Sjælland og i 1884 udlært som skomager, trods et ønske om at blive student. P. Olsen skriver dog at han lærte at takke Gud for, at det ikke gik sådan. Om sig selv bemærker han: ”Havde han faaet Lov at studere var han blevet Student omkr. 1885, – i den værste Brandestid. Og da var han ufejlbarlig bleven revet med, radikal og sygelig-aparte som han var.” (Anhøj 1971, p. 16). P. Olsen kom dog efter det da han i 1887 blev elev på det teologiske seminarium Morgan Park (som vistnok nu er teologisk fakultet under University of Chicago), som i 1880erne var tæt knyttet til Skandinaviske baptistmenigheder.

Kategorier
Teologi Traktater

P. Olsen: Jesu store Missionsbefaling. Hvorledes skal den oversættes? (1897)

olsen_daab

Udgivet af den danske Baptist-Litteraturkomite. København: Laur. Madsens Bogtrykkeri 1897.

P. Olsens korte afhandling om oversættelsen af Matt 28,19-20.

Download (pdf)