Tag Archives: dåb

Dåb, arvesynd og retfærdiggørelse i ‘klassisk’ baptistteologi

Af Johannes Aakjær Steenbuch

Bølgerne går højt, når dåben diskuteres i den danske folkekirke. Groft sagt er der to fløje – dem, der mener, at mennesker bliver Guds børn i dåben på den ene side, og dem, der mener, at det i dåben forkyndes, at mennesker allerede er Guds børn på den anden.

Dem, der mener, at mennesker bliver Guds børn i dåben, peger ofte på den traditionelle forståelse af arvesynden, som en syndighed eller tendens til synd, som vi fødes med, og som vi skal frigøres fra eller renses for i dåben, der i denne teologi giver den døbte del i Jesu offergerning.

Baptister er ofte blevet skudt i skoene, at man benægter arvesyndslæren, når man hævder, at børn ikke behøver at blive døbt, for at blive frelst. Det kan måske være rigtigt i nogle aktuelle tilfælde, men ellers har baptister historisk understreget menneskets syndighed stærkt. Mere rigtigt er det derfor nok at sige, som man har gjort, at Gud har et “forspring” i barnets liv.

Er det sådan, at folkekirkens præster nærmer sig et baptistisk dåbssyn? Det kan man tro ud fra den standende debat om dåben. Hen hvad er så et ’klassisk’ baptistisk dåbssyn?

Et væsentligt stridspunkt i debatten om dåben er, hvad sker der egentlig i dåben? Bliver den døbte Guds barn – eller for at sige det mere teologisk, finder retfærdiggørelsen af den døbte sted i dåben?

Forståelsen af retfærdiggørelse var et kerneelement i reformationen. Ifølge traditionel protestantisk teologi er retfærdiggørelse – i modsætning til i middelalderens teologi – alene et spørgsmål om, hvordan Gud ser på mennesket.

Retfærdiggørelse betyder groft sagt, at Gud ser med milde øjne på mennesket, trods dets synd og uretfærdighed. At blive retfærdiggjort vil ikke sige, at vi bliver bedre mennesker, men at vi bliver erklæret retfærdige – på trods.

Den lutherske teologi er kendt for sin stærke vægtlægning på ”retfærdiggørelse ved tro”. Det kan forstås sådan, at det alene er troen, der gør, at Gud ser positivt på mennesket – ikke troen forstået som en præstation, men som en passiv, tillidsfuld modtagelse af Guds egen retfærdighed.

Hvis jeg har forstået det rigtigt (og her må de lutherske rette mig, hvis jeg tager fejl) er tanken så, at barnet i dåben netop modtager retfærdiggørelsen i en passiv, tillidsfuld tro. Selvom Jesu død og opstandelse er kilden til menneskets retfærdiggørelse, er det altså ifølge det lutherske dåbssyn i dåben, at det enkelte menneske effektivt erklæres retfærdigt.

Baptister har historisk været uenige i det lutherske syn på retfærdiggørelsen såvel som dåben. I den del af klassisk baptistteologi, som blev udfoldet af såkaldte partikularbaptister i 1600-tallets England, er det alene Jesu død på korset, der effektivt retfærdiggør det enkelte menneske. Arvesynden er en realitet, men Jesu død betyder netop, at vi sættes fri.

Mere skal der ikke til – heller ikke tro, for det er Jesu trofasthed, der retfærdiggør os, ikke vores egen tro, forklarede en lægteolog og baptist som Samuel Richardson (død c. 1646). Vores egen tro opstår, når vi bliver klar over, at vi allerede er erklæret retfærdige på grund af Jesu trofasthed mod os, trods vores synd.

Problemet med det lutherske dåbssyn fra det perspektiv er, at det ikke tillægger korset tilstrækkelig kraft.

Ofte tilføjede baptister, at hvis mennesket retfærdiggøres – erklæres retfærdigt på trods – alene ved Jesu død på korset, så må Guds plan være en forudgribelse af retfærdiggørelsen. Gud har altid villet frelse os med sin død og opstandelse, hvorfor mennesket på en måde altid har været retfærdiggjort på trods af sin synd (jf. den sublapsariske lære om retfærdiggørelse fra evighed af hos bl.a. John Gill).

Gud har med andre ord altid set mildt på mennesket, trods dets synd og uretfærdighed. Det er denne teologi, der kommer til udtryk i dåbssynet. For hvis vi erklæres retfærdige på trods, allerede før dåben, ja længe før vi overhovedet er til, kan det jo ikke være dåben, der ændrer Guds syn på os.

Det afgørende er så, kunne man tilføje, hvordan vi ser på Gud. Og det er netop det, der viser sig i dåben. Dåben er en forkyndelse og bekendelse af, at vi allerede er døde med Jesus på korset. Dåben fortæller os, at vi er Guds børn, så vi nu kan se på Gud med de milde øjne, som han altid har set på os med.

Det betyder ikke, at der intet sker i dåben. Den aktive kraft, der virker i dåben, er Helligånden, som er det redskab Gud bruger til at overbevise mennesker om, at evangeliet er sandt og også gælder dem. I dåben udruster Gud derfor også den døbte til tjeneste.

På mange måder forekommer det dåbssyn at være det udbredte blandt folkekirkens præster – dog måske med det skabelsesteologiske tvist, at mennesker i dag ofte anses for at være Guds børn alene i kraft af skabelsen. Også her minder de gamle baptister os om, at det dog er korset, der gør forskellen.

Hella Joofs katekismus: Er dåben et sakramente?

thedippersdiptc
Detalje fra forsiden til Featleys The Dippers Dipt, etc.

Kommentar bragt i Kristeligt Dagblad 25. oktober 2016 af Johannes Aakjær Steenbuch, Bent Hylleberg og Lone Møller-Hansen:

Hella Joofs katekismus har sat gang i dåbsdebatten. Det er slående, hvor hurtigt det er kommet til at handle om, hvad der er korrekt luthersk lære. Luther, der satte skriften læst i lyset af Kristus, foran alt andet, sættes nu, sammen med bekendelsesskrifterne, foran skriften. Dåben er i den lutherske bekendelse ”nødvendig til frelse”, hvorfor børn skal døbes for at blive taget til nåde af Gud (Confessio Augustana IX). Men det spørgsmål vi må stille er ikke ”er det luthersk?”, men ”er det sandt?”.

Continue reading Hella Joofs katekismus: Er dåben et sakramente?

Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

julius_kobner_-_hvori_bestaar_daaben_og_hvem_boer_doebes_1861Et vigtigt skrift for de første baptister i Danmark var Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? Den lille traktat på tyve sider var forfattet af Julius Købner på baggrund af The Sctipture Guide to Baptism, en længere tekst af engelske R. Pengilly. Købners bearbejdelse beskrives i Et kirkesamfund bliver til (1989), på side 71:

“Skriftet var en bearbejdelse af R. Pengilly’s “Scripture Guide to Baptism”. Den sidste titel var velkendt blandt danske baptister, men sammenhængen med Købners skrift var næppe kendt. Således arbejdede både A.F. Mønster, Førster og Niels Nielsen mde at oversætte Pengilly’s skrift fra engelsk. Det lykkedes ikke for nogle af dem, men i 1861 udgav Niels Nielsen det ovenfornævnte Købnerskrift i trykt form.” (Et kirkesamfund bliver til 1989, p. 71)

Continue reading Julius Købner/R. Pengilly: Hvori bestaaer Daaben og Hvem skal døbes? (1839)

Niels Larsen: Hvad er Daaben? eller en Prædiken om Daaben, holdt ved en Daabshandling den 25de Oktober 1863

Niels_Larsen_-_Hvad_er_Daaben_1863_1885I 1863 udkom på skrift en dåbstale af baptistmissionær Niels Larsen. I talen giver han en række begrundelser for ikke at acceptere det traditionelle lutherske dåbssyn, for derefter at give tre bud på, hvad dåben så er.

Tanken om en forudgående åndelig genfødsel i kraft af ordet er bærende. Trods påstande om originalitet svarer Niels Larsens dåbssyn rimeligvis til Købners og andre af datidens ledende baptister – omend Niels Larsen lægger særlig vægt på dåben som det gamle menneskes begravelse.

Continue reading Niels Larsen: Hvad er Daaben? eller en Prædiken om Daaben, holdt ved en Daabshandling den 25de Oktober 1863

H.L. Martensen: Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal (1843)

Hans_Lassen_Martensen_01
Hans Lassen Martensen (1808-1884), teolog og biskop over Sjælland fra 1854 til sin død.

En af de vigtigste danske teologer i det 19. århundrede var H.L. Martensen (1808-1884), biskop over Sjælland fra 1854. Martensen er i dag nok mest kendt som genstand for Søren Kierkegaards kritik af statskirken, men han spillede også en vigtig rolle i debatten om de danske baptister.

Martensen forsvarede danske baptisters ret til ikke at lade deres børn døbe, men han var samtidig en hård kritiker af deres dåbssyn. I 1843 kom således Martensens lille bog om dåben, med titlen ”Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal”. Den baptistiske dåb er, skriver Martensen, lige så lidt som tvangsdåben udtryk for den sande dåb, hvor den ”skaberiske Naade begrunder den menneskelige Frihed” (pp. 35-36).

Martensen synes ikke helt at have et klart begreb om baptisternes begrundelse for bekendelsesdåben, men hans skrift rummer flere væsentlige betragtninger. Ikke mindst konstateringen af, at baptisternes dåbssyn kan udspringe af modsatte syn på menneskets fri vilje, er skarpsindig, for netop diskussionen om udvælgelseslæren og menneskets fri vilje eller mangel på samme kom til at spille en kæmpemæssig rolle for danske baptister i årene efter.

Continue reading H.L. Martensen: Den christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal (1843)

Stridsord imod Baptismen: Birkedal og Viborg vs. Rymker (1851)

rymkerSankt Hans dag, den 24. juni 1851, talte sognepræsterne Vilhelm Birkedal og K.F. Viborg for en forsamling af baptister i Stige på Fyn. Birkedal og Viborg kritiserede begge baptisternes dåbssyn og forsvarede et luthersk.

Kritikken blev besvaret den efterfølgende tirsdag, d. 27. juni, af baptistprædikant og missionær Frederik L. Rymker (1819-1884).

Alle tre taler blev efterfølgende trykt i Johannes Milos Officin i Odense.

Continue reading Stridsord imod Baptismen: Birkedal og Viborg vs. Rymker (1851)