I 1870 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder til konference i Jetsmark. Det primære diskussionsemne på konferencen var spørgsmålet om rækkefølgen af genfødsel, tro og omvendelse: hvad kommer først? Men andre emner blev også vendt, herunder Niels Hansens bog Hedelærken om Udvælgelsen samt sjælesorg, bøn og profeti med mere.
Mødet blev holdt i forbindelse med åbningsgudstjenensten i Kristuskapellet (nu Kristuskirken) på Nørrebro. Endnu engang var udvælgelseslæren og calvinismen blandt de centrale emner. Julius Købner ledte mødets forhandlinger og Niels Larsen skrev dem ned. Derudover var blandt andre Ryding, Rymker og Søren Hansen samt J.G. Oncken fra Berlin til stede som special guest.
Efter nogle korte bemærkninger om foreningskassens regnskab og missionens tilstand, diskuterer man ”En Liden mod en Stor”, et ”lidet Skrift” af Søren Hansen, hvori han havde genudgivet sin smædevise ”Stats-, Folke- og Verdenskirken”. Smædevisen havde skaffet Søren Hansen tre måneder i fængslet for brud på den paragraf i loven om pressens brug som senere blev til blasfemiparagraffen. I tillæg til smædevisen indeholdt ”En Liden mod en Stor” en del forklaringer og beskrivelser af sagens gang.
Perioden fra 1850 til 1865, hvor A.P. Førster var leder for de danske baptistmenigheder, betegnes ofte som den “mørke periode” i danske baptisters historie (se Bent Hyllebergs indledning til Førsters breve 1984).
En af grundende er, at der kun afholdtes få konferencer. Den eneste konferenceprotokol fra perioden er fra konferencen i kapellet på Vandløse mark i 1863 (se her).
Efter Førster mistede sin missionsløn fra de engelske baptister i 1865, kom der dog andre boller på suppen. Julius Købner overtog lederskabet og i de følgende år blev der afholdt en række konferencer og detaljerede konferenceprotokoller, vist i de fleste tilfælde (hvis ikke alle?) redigeret af Niels Larsen og Søren Hansen, blev udgivet efter hver afholdt konference.
“Gud hjælper den, som hjælper sig selv; men jeg ved det, at denne Betragtning er uforenelig med Kalvinismen, der gjør Mennesket til en Maskine, som drives af uimodstaaelige Magter enten til Godt eller Ondt.” (Niels Hansen 1870, pp. 22-23)
Et centralt debatpunkt for danske baptister i midten af 1800-tallet var spørgsmålet om calvinismen, især dens udvælgelseslære. Med indflydelsen fra de hamborgske baptister gennem Julius Købner var denne blevet aktuel i Danmark. I forlængelse af landskonferencen i 1869, hvor sagen blev debatteret, udgav væversvenden Niels Hansen (“hedelærken”) et stært polemisk skrift mod Købner og calvinisterne.
I 1870 mødtes repræsentanter for de danske baptistmenigheder til konference i Jetsmark. Det primære diskussionsemne på konferencen var spørgsmålet om rækkefølgen af genfødsel, tro og omvendelse: hvad kommer først? Men andre emner blev også vendt, herunder Niels Hansens bog Hedelærken om Udvælgelsen samt sjælesorg, bøn og profeti med mere.
Mødet blev holdt i forbindelse med åbningsgudstjenensten i Kristuskapellet (nu Kristuskirken) på Nørrebro. Endnu engang var udvælgelseslæren og calvinismen blandt de centrale emner. Julius Købner ledte mødets forhandlinger og Niels Larsen skrev dem ned. Derudover var blandt andre Ryding, Rymker og Søren Hansen samt J.G. Oncken fra Berlin til stede som special guest.
