Kategorier
Personer Teologi Traktater

"aandelige Ulykkesfugle": Baptisternes modsvar da pinsevækkelsen kom til Danmark

Pinsebevægelsens opblomstring i Danmark i begyndelsen af det 20. århundrede skabte en del kontroverser. Mange baptister var kritiske, blandt andet fordi pinsebevægelsen hvervede medlemmer fra baptistmenighederne, ikke mindst på Nørrebro og Bornholm.

Man var knap kommet sig over mormonernes hugst i de danske baptistmenigheder, før den var  gal igen. Især den tidligere skuespillerinde, pinseprædikanten Anna Bjørner og hendes mand Sigurd Bjørner (som senere grundlagde Apostolsk Kirke), trak fulde huse.

Kategorier
Taler Teologi

Stridsord imod Baptismen: Birkedal og Viborg vs. Rymker (1851)

rymkerSankt Hans dag, den 24. juni 1851, talte sognepræsterne Vilhelm Birkedal og K.F. Viborg for en forsamling af baptister i Stige på Fyn. Birkedal og Viborg kritiserede begge baptisternes dåbssyn og forsvarede et luthersk.

Kritikken blev besvaret den efterfølgende tirsdag, d. 27. juni, af baptistprædikant og missionær Frederik L. Rymker (1819-1884).

Alle tre taler blev efterfølgende trykt i Johannes Milos Officin i Odense.

Kategorier
Konferenceprotokoller

"Nei, det er Guds frie Naade": De danske Baptist-Menigheders forenings-Conferents, holdt i Kjøbenhavn den 1ste Juni 1866

De_danske_Baptist-Menigheders_forenings-Conferents_holdt_i_Kjoebenhavn_den_1ste_Juni_1866
Udgivet i Nakskov 1866

Perioden fra 1850 til 1865, hvor A.P. Førster var leder for de danske baptistmenigheder, betegnes ofte som den “mørke periode” i danske baptisters historie (se Bent Hyllebergs indledning til Førsters breve 1984).

En af grundende er, at der kun afholdtes få konferencer. Den eneste konferenceprotokol fra perioden er fra konferencen i kapellet på Vandløse mark i 1863 (se her).

Efter Førster mistede sin missionsløn fra de engelske baptister i 1865, kom der dog andre boller på suppen. Julius Købner overtog lederskabet og i de følgende år blev der afholdt en række konferencer og detaljerede konferenceprotokoller, vist i de fleste tilfælde (hvis ikke alle?) redigeret af Niels Larsen og Søren Hansen, blev udgivet efter hver afholdt konference.

Kategorier
Lyrik

Julius Købner: Udvalgte amerikanske Negersange (1877)

Julius_Kobner_-_Udvalgte_amerikanske_Negersange_
Jubilæumssange. Udvalgte Amerikanske Negersange, oversatte og arrangerede til Koncertbrug af Julius Købner. Udførte ved Koncert i Christuskapellet. Ernst Lunds Bogtrykkeri (1877?)

Det er ikke nogen hemmelighed, at Julius Købner havde blik for kultur og værdsatte både musik og poesi. Til trods for i høj grad at være en lægmandsbevægelse skulle baptisterne ikke stå tilbage for andre kirkesamfund og verdslige tilbud, når det kom til kirkekulturens kvalitet. Købner arbejdede derfor også for at fremme baptisternes salmesang: ”Sangen er Himmelsproget. Det maa komme dertil, at naar Verden vil høre virkelig god og sjælfyldt Musik, maa den komme til Guds børn.”

Det er heller ingen hemmelighed, at Julius Købner var opfindsom og fremadsynet i sit missionssyn. Ikke desto mindre kan det dog overraske, at han allerede i slutningen af 1870’erne var med til at indføre gospelmusik i dansk kirkekultur.

Kategorier
Personer

Historien om Julius Købner

Julius_KöbnerAf Anders Damgaard, historiker, cand.mag.

I anledning af Julius Købners 200-års fødselsdag i 2007 bad Købnerkirkens menighed historiker, cand. mag. Anders Damgaard om at skrive en række artikler om Julius Købners liv. Det kom der otte artikler ud af, som første gang bragtes på Købnerkirkens hjemmeside (her, hvor du også kan læse mere om forfatteren og øvrige bidragsydere), og nu også her.

Kategorier
Teologi Traktater

P. Olsen: Den kristne Daab (1907)

“[J]eg tror, der er noget om, at vi har undervurderet Daaben; den kirkelige Overvurdering har ført os til det.” (s. 19)

den_kristne_daab
P. Olsen: Den kristne Daab (København: Dansk Baptist Forlag 1907)

I denne korte afhandling fra 1907 diskuterer P. Olsen det lutherske dåbssyn (i skikkelse af en række samtidige lutherske teologer) over for baptisternes. P. Olsen afviser ikke overraskende en sakramental dåbsforståelse, men peger dog på, at dåben har en væsentlig funktion som bekendelseshandling. Dåben må derfor ikke undervurderes.

I første del afvises den lutherske opfattelse, at genfødslen skulle ske i dåben. Jesu ord til Nikodemus i Joh 3,5 (“Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige“) kan ikke i sammenhængen forstås som en påstand om dåbsgenfødelse (s. 6). Det eneste, der kræves for at få del i det evige liv, er tro, hvad Jesus da også forklarer umiddelbart efter i Joh 3,15.

Kategorier
Teologi Traktater

A.P. Førster: Syndens Fremgang (1851)

A.P.Foerster_-_Syndens_Fremgang_s.1
København: Trykt i “Flyverpostens” officin 1851

“Dengang vor Frelser talte om at frigjøre Menneskene, bleve Jøderne forargede. Det krænkede deres Stolthed at blive fremstillede som Trælle: dog Trælle vare de; og saaledes er enhver Synder, hvor ubevidst han end er det, indtil Christus faaer ham frigjort. Og jo længere han befinder sig i denne Tilstand, jo mere bliver han besnæret, og jo mindre i Stand til at undflye. Synden er en Hersker, som ikke vil tillade sine Trælle at hvile, men driver dem altid fremad fra een Gjerning til en Anden, indtil den, naar den har fuldført sine Virkninger, frembringer Døden. Syndens Vei er en Vei, hvorpaa der ei kan staaes stille, en Slags steil Skrænte, paa hvilken ethvert Skridt giver en fremad-styrtende Kraft, indtil man naaer Enden.” (s. 1)

A.P. Førster var leder af de danske baptister fra 1848-1865. Førster havde studeret teologi hos The Primitive Evangelical Baptists i London, og udgav en række traktater. I Syndens Fremgang fra 1851 forklarer Førster i et ligefremt sprog hvordan mennesket er bundet af synden.

Kategorier
Traktater

P. Olsen: Menighedslivet efter Guds Ord (1916)

menighedslivet_efter_guds_ord
Holbæk: Dansk Baptist-Forlag 1916

I dette foredrag, udgivet som traktat i 1916, redegør P. Olsen for sin ekklesiologi. Menighedens selvstyre og frihed er et bærende ideal.

Som det er tilfældet for mange andre baptister kan en baptistmenighed for P. Olsen bestemmes som en menighed indrettet efter en nytestamentlig menighedsorden: “Thi sand Kristendom maa, hvad baade det personlige Kristenliv og Menighedslivet angaar, have sin Norm i Bibelen, og da særligt i det Ny Testamente.” (s. 4).

Bibelen er ifølge P. Olsen “Guds Ord” forstået som “Guds Aabenbaring til Menneskene”, hvad jo også er en klassisk opfattelse blandt baptister. P. Olsen skynder sig dog at specificere, at der dermed skal forstås, at “det gamle Testamente afspejler og indeholder den Aabenbaring, han ved Profeter og hellige Mænd gav sit Ejendomsfolk, Jøderne; det Ny Testamente gør det samme med den Aabenbering, han gav i Tidens Fylde ved sin enbaarne Søn.” (s. 4) Nogen verbalinspiration er der næppe tale om.

Kategorier
Teologi

Niels Hansen: Hedelærken om Forudbestemmelsen eller Kalvinismens Hemmelighed afsløret (1870)

NielsHansen
Niels Hansen (1820-1897)

“Gud hjælper den, som hjælper sig selv; men jeg ved det, at denne Betragtning er uforenelig med Kalvinismen, der gjør Mennesket til en Maskine, som drives af uimodstaaelige Magter enten til Godt eller Ondt.” (Niels Hansen 1870, pp. 22-23)

Et centralt debatpunkt for danske baptister i midten af 1800-tallet var spørgsmålet om calvinismen, især dens udvælgelseslære. Med indflydelsen fra de hamborgske baptister gennem Julius Købner var denne blevet aktuel i Danmark. I forlængelse af landskonferencen i 1869, hvor sagen blev debatteret, udgav væversvenden Niels Hansen (“hedelærken”) et stært polemisk skrift mod Købner og calvinisterne.

Kategorier
breve Teologi

Julius Købner: Fem breve til N.O. Føltved og menigheden i Aalborg om baptisternes trosbekendelse fra 1847 (1851-1852)

Nedenfor bringes fem breve af Julius Købner fra 1851-1852, som vidner om hans noget anstrengte forhold til O.N. Føltved og menigheden i Aalborg. Brevene findes i Baptistkirken i Danmarks arkiv i Tølløse og er transkriberede af Preben Mørch (kan også findes her).

koebner_tegning
Julius Købner 1840 Kultegning af G.W. Lehmann

Julius Købner (1806-1884) delte ikke den principielle modstand mod trosbekendelser, som kunne findes hos fx P.C. Mønster (1797-1870), stifteren af den første danske baptistmenighed. Således indførtes på forbundskonferencen i 1849 de hamborgske baptisters bekendelse fra 1847 i de danske baptistmenigheder og Købner gav sig efterfølgende til at oversætte bekendelsen til dansk. Menigheden i Aalborg var dog langtfra enig i trosbekendelsens indhold.